kommunalvalg
Kristian Jeremiassen roser Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq er eksemplariske til andre kommuner for at fremlægge deres visioner, siger Kristian Jeremiassen
Som bekendt har Kommuneqarfik Sermersooq fremlagt den største boligplan i Grønlands historie, hvor der blandt andet skal opføres ny bydel i Nuuk, Siorarsiorfik.
Men formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) har kaldt projektet for 'et luftkastel'.
Læs: Kielsen om Nuuk-projekt: Et luftkastel
Eksemplarisk kommune
Men hans partifælle, medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia, Kristian Jeremiassen, der også stiller op til kommunalvalget i Qaasuitsoq Syd, roser Kommuneqarfik Sermersooq for deres planer.
- Kommuneqarfik Sermersooq er eksemplariske, som vi kan lære meget af. Kommunen har fremlagt deres interessante visioner til fremtiden, siger Kristian Jeremiassen i en pressemeddelelse.
Læs: Asii om Kielsen-udfald: Bagholdsangreb
Stor indragelse
Han fremhæver, at borgerne i Kommuneqarfik Sermersooq nu ikke er i tvivl, hvad kommunalpolitikernes planer er for fremtiden.
- Nu skal vi overføre vores lignende idéer til borgerne i vores kommende kommune, ligesom de gør i Sermersooq, hvor der skal være stor indragelse af befolkningen.
- Jeg vil gerne sige tak til borgmester Asii Chemnitz Narup for hendes arbejde. Du er eksemplarisk for dit arbejde i Kommuneqarfik Sermersooq, lyder det fra Kristian Jeremiassen.
Læs: Største boligplan i Grønlands historie skudt i gang