Qeqertarsuatsiaat

Krisehjælp til Qeqertarsuatsiaat efter ulykke

Bygden er hårdt berørt efter 18-årig mands død

Kommuneqarfik Sermersooqs rådhus i Nuuk
Offentliggjort

Borgerne i Qeqertarsuatsiaat er blevet tilbudt krisehjælp efter en bådulykke i weekenden, hvor en 18-årig mand døde af sine kvæstelser.

Ulykken har taget hårdt på beboerne, fortæller Katrine Johnsen, vagtchef ved politiet i Sermersooq, til Ekstra Bladet.

- Via Kommuneqarfik Sermersooq har man rekvireret krisehjælp til indbyggerne. Det er en lille bygd, så de har alle kendt afdøde, oplyser hun.

Læs: 18-årig død efter bådulykke

Overfladiske skrammer
Den 15-årige kammerat, der også var om bord i båden, slap med overfladiske skræmmer.

- Han blev afhørt i går, men der er intet mistænkeligt ved ulykken, fortæller Katrine Johnsen og oplyser, at der vil blive afholdt ligsyn tirsdag.

Powered by Labrador CMS