Krav om sprogpolitik i private virksomheder
Grønlands Arbejdsgiverforening er positiv overfor den sproglige integration, men kalder på en pragmatisk løsning på stilladserne og i værkstederne.

Alle private virksomheder med mindst 10 ansatte skal i fremtiden udarbejde en sprogpolitik.
Det foreslår landsstyremedlem for kultur Tommy Marø, Siumut, som på Landstingets forårssamling fremlægget et lovforslag til en sprogpolitik i Grønland.
Grønlands Arbejdsgiverforening er positiv overfor Landstingets og landsstyrets planer om en sproglig integration i Grønland.
– Men vi kalder på en pragmatisk løsning, siger projektkoordinator Jens K. Lyberth til Sermitsiaq Erhverv.
– Vi vil i en årrække fortsat have brug for tilkaldte håndværkere og teknikere, og de ansatte på stilladserne og i værkstederne arbejder i høj grad med manualer på dansk, hvis de da ikke er på engelsk.
– Det vil være meget ressourcekrævende at oversætte alle manualer til grønlandsk, og omkostningen vil falde tilbage på kunderne, siger Jens K. Lyberth.
Læs mere i Sermitsiaq/6.