Annonce
Kræftramte famler efter hjælp
Antallet af cancer-tilfælde vokser. Og tilmed rammes folk af sjældne former. Politiker ønsker strategi for,hvordan det gøres lettere for de kræftramte og deres familier at få hjælp.
Diagnosen kan ramme som et chok. For en tid mister patienter fodfæstet og må famle sig frem i en tilstand af forvirring og frygt.
Annonce
Stadig flere havner i dén barske situation, stadig flere får kræft. Cirka 200 borgere om året.
Det skriver avisen AG.
Sygdommen er en stor udfordring i hele Arktis og blandt inuitbefolkningerne. Ifølge oplysninger i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed er eksempelvis forekomsten af lungekræft i Alaska, Nunavut og Grønland den højeste i verden målt i forhold til indbyggertal.
Desuden er der registreret et højere andel af nye tilfælde af spiserørs- og mavekræft sammenligner med andre nordiske lande. Og blandt inuit er der højere risiko for sjældne kræftformer såsom kræft i næsesvælget.
- Helt overordnet er kræft den »ledende dødsårsag blandt inuitbefolkningerne,« opsummeres det i redegørelsen.
Efterlyser strategi
Når sygdommen slår ned kan det kaste både patient og pårørende ud i et følelsesmæssigt og praktisk kaos. Et påtrængende spørgdsmål er: Hvor får man hjælp?
Medlem af kommunalbestyrelsen i Qeqertalik Kommunia, Aqqa Samuelsen (S), har observeret, hvad der sker med de familier, som rammes: De mest udsatte føler sig trængt op i en krog og får vanskeligt ved at hitte rede i, hvor der er hjælp at få i det offentlige system. Forvirringen udløser et ekstra pres i en i forvejen ekstremt presset tid.
Læs hele historien i denne uges AG. Få adgang her: