Konsulent: Manglende forebyggelse koster liv

Der skal flere penge på bordet og bedre tværfagligt samarbejde med proaktive indsatser for at nedbringe antallet af selvmord i Grønland, mener konsulent der beskæftiger sig med forebyggelse.

Omkring 50 personer begår selvmord hvert år. Og langt flere begår selvmordsforsøg. Fokus bør ligge på opsøgende forebyggende arbejde, med stærkt samarbejde mellem politi, sundhedsvæsen og kommunerne, mener konsulent.
Offentliggjort

Naalakkersuisut arbejder fortsat på en ny selvmordsstrategi. Samtidig har MIO givet indspark i form af de unges meninger om hvilken forebyggelse, der skal fokuseres på. I kølvandet på debatten giver en konsulent, der har arbejdet indenfor forebyggelse af selvmord i Grønland sit bud på, hvordan forebyggelsen bør være.

Aqissiaq Semsen har flere års erfaring indenfor forebyggelse af selvmord i Grønland og har selv stået for kurser for medarbejdere i det offentlige.

Han mener, at der sættes for få midler af til forebyggelse af selvmord, og at der er for lidt synlighed i arbejdet med forebyggelse i samfundet.

I en pressemeddelelse påpeger han, at den årlige selvmordsrate har ligget stabilt på omkring 50 igennem flere år.

Aqissiaq Semsen holder kurser og workshop om opsøgende selvmordsforebyggelse. Der skal meget mere til end nu, siger han.

- Hver 7. dag mister vi en, vi har kær, til selvmord. Vi har derimod kun fokus på forebyggelse og forebyggende indsatser et par gange om året, hvor der for eksempel er arrangementer, siger Aqissiaq Semsen.

Han mener, at forebyggende arbejde bør være mere synlig, og at medarbejdere i offentlige instanser selv skal være mere opsøgende, da personer med selvmordstanker kan have svært ved at overskue at søge hjælp.

- Der bør afsættes flere midler til proaktivt forebyggende arbejde i kommunerne. Samtidig bør samarbejdet mellem sundhedsvæsenet, politiet, socialforvaltningen og flere styrkes hvad angår selvmordstruede personer, siger Aqissiaq Semsen til Sermitsiaq.AG.

Selvmordstruet bliver sendt hjem

Overfor Sermitsiaq.AG forklarer Aqissiaq Semsen, at han op til flere gange fået fortælling af pårørende om, at deres familiemedlem er blevet sendt hjem fra sundhedsvæsenet efter et selvmordsforsøg, uden at der udarbejdes nogen form for handlingsplan for den selvmordstruede.

- Forskellige instanser som politiet, socialforvaltningen eller andre forebyggende instanser får ikke rapportering om en selvmordstruet, når vedkommende bliver sendt hjem fra sundhedsvæsenet. Der sker ingenting for at hjælpe. Og det mener jeg, koster liv på den lange bane, siger Aqissiaq Semsen.

Har arbejdet i det offentlige

Aqissiaq Semsen har en virksomhed, Nuka - Konsulent, og udbyder kurser, workshop og foredrag om proaktiv selvmordsforebyggelse.

Aqissiaq Semsen har tidligere arbejdet indenfor forebyggelse af selvmord på et kommunekontor. Hans bevæggrunde for, at han blev selvstændig er, at han ville have mere fokus på opsøgende arbejde indenfor forebyggelse.

- Når et menneske forsøger selvmord, så har den mentale proces op til da været i gang i en længere periode. Da er det allerede svært at hente hjælp i det offentlige, hvis der overhovedet er hjælp at hente, forklarer han og fortsætter:

- Jeg ser gerne, at opsøgende og forebyggende arbejde bliver øget i landet, så vi kan have færre med selvmordstanker og færre, der forsøger selvmord. Det kan faktisk være nok at kunne spørge, hvordan har du det. Det gælder for både familiemedlemmer og det offentlige, siger Aqissiaq Semsen og opfordrer til debat for at nedbryde tabuet om selvmordstanker.

Powered by Labrador CMS