Kønsforskelle er i stor stil blevet ignoreret i kliniske Covid-studier

Bliver du syg med Covid-19, eller har du allerede været det, så er dit sygdomsforløb sandsynligvis meget forskelligt, alt efter om du er mand eller kvinde. Det ved vi efter mere end halvandet års corona-pandemi.

Alligevel har de fleste kliniske Covid-studier set bort fra at inddrage kønsaspekter i deres design og analyser, konkluderer et nyt studie, der netop er udkommet i tidsskriftet Nature Communications.

Det skriver Videnskab.dk.

Den manglende opmærksomhed på køn er problematisk, mener en af forskerne bag studiet Sabine Oertelt-Prigione, der er professor ved Radboud Universiteit Nijmegen i Holland:

- Vi har fra begyndelsen set, at sygdommen ikke har haft ens udfald for kvinder og mænd. Forskelle i indlæggelses- og dødstallene understreger dette. Det betyder, at vores behandling med medicin eller andre interventioner kan give forskellige resultater, alt efter om patienten er kvinde eller mand, siger hun i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

I studiet har forskerholdet, der også tæller forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, gennemgået 4.420 kliniske Covid-studier.

I gennemgangen fandt de, at blot 178 studier (4 procent) brugte køn som en analytisk variabel. Det vil sige, at forskerne går direkte ind og undersøger, hvad kønsforskelle betyder for sygdoms- og behandlingsforløb af Covid-patienter.

Og det er iøjnefaldende få, påpeger en af de danske forfattere bag studiet Jens Peter Andersen, der forsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet:

- For at det for alvor batter, og vi kan lære noget om kønsforskellen, skal forskerne aktivt gå ind og bruge køn som analytisk variabel. Det er kun gjort i meget lille grad med Covid-studiet sammenlignet med andre kliniske studier, forklarer Jens Peter Andersen til Videnskab.dk.

- Vi forstår godt, at man især i starten af pandemien, hvor det gik meget hurtigt, ikke fik kønsaspektet med. Dels fordi det kunne være en udfordring at rekruttere nok patienter,lyder det fra Jens Peter Andersen, der fortsætter:

- Men relativ tidligt under pandemien stod det klart, at kønsforskellene blandt Covid-patienter var tydelige, og det har de været hele vejen igennem. Derfor er vi også uforstående overfor, at der ikke er taget højde for det i højere grad senere hen, siger han.

Resultaterne kommer ikke bag på Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge dr.med. og fungerende direktør for Det Nordiske Cochrane Center. Han er specialiseret i vurdering af evidens.

- Jeg kan ikke vide, om køn er relevant i alle de studier, der er gennemgået i det nye studie her, men det er et udbredt problem i klinisk forskning, at der ses bort fra køn som variabel, selvom vi ved, at det ofte er relevant, siger han til Videnskab.dk.

I alt fra antidepressiva til hjertemedicin er der i forskningen fundet forskelle på, hvordan køn reagerer. Alligevel sker det alt for ofte, at der ikke tages højde for køn som variabel.

- Ligegyldigt hvad nogle sociologer mener, så er der biologisk betingede forskelle på køn. Og vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis vi ikke tager højde for det, når vi laver kliniske studier, lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen til Videnskab.dk.