Kongehuset koster 342 millioner kroner

Skatteyderne får nu at se, hvad dronning Margrethe og resten af kongehuset egentlig koster.

Efter kritik af de mange skjulte udgifter - ud over de såkaldte årpenge - har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opgjort den samlede pris for kongehuset. En pris som er tre og en halv gang højere end hidtil antaget, nemlig i alt 342,2 millioner kroner.

Selv mener statsministeren, at kongehuset er "hver en krone værd" på grund af sin symbolværdi for både eksporten og turisterne.

- Den regning ville ikke blive mindre af, at vi havde en anden styreform, snarere tværtimod. Hvis man kaster et blik på lande, der er republikker, vil man se, at man omkring præsidentembedet også har en række symboler. Selv hvis man legede med den kætterske tanke, at man havde en anden styreform, vil jeg tro, at vi stadig skulle lade vores slotte bestå og holde dem åbne. Jeg tror faktisk, at en præsident skulle smykke sig med endnu større symboler for at have den position i samfundet, som den danske kongefamilie har, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge Statsministeriets 30 sider lange publikation, "Offentlige udgifter til Kongehuset i 2009", fik dronning Margrethe og de andre medlemmer sidste år 97,6 millioner kroner i årpenge over finansloven. Men ud over det havde ministerierne en lang række udgifter til ydelser til støtte for kongehuset.

I alt løber disse skjulte eller indirekte omkostninger op i 244,6 millioner kroner. Heraf tegner alene Forsvarsministeriet sig for de 183,7 millioner kroner, hvoraf de 98,2 millioner kroner bruges på Den Kongelige Livgardes Vagtkompagni, Musikkorps og Tamburkorps.

SF's gruppeformand, Ole Sohn, som har været drivkraften i ønsket om at få en samlet opgørelser over udgifterne, er tilfreds med resultatet.

- Det er altid vigtigt med åbenhed for at forhindre, at der dannes myter. Nu kan alle se, hvad der bruges på kongehuset, og så kan enhver tage stilling til, om det er fornuftigt. Min holdning er, at når man ser på den værdi, vi har af kongehuset, er pengene givet godt ud, siger SF' gruppeformand.

Til gengæld mener Enhedslisten gruppeformand, Per Clausen, at pengene kunne bruges bedre.

- Vi vidste jo godt, at det var en dyr fornøjelse, og det har vi så fået bekræftet. Men i en tid, hvor vi alle skal spare, kunne kongehuset sagtens privatiseres, så erhvervslivet selv betaler for de opgaver, som dets medlemmer udfører, siger Per Clausen.

Der har ellers været tradition for, at kongehusets økonomi var uigennemsigtig, og Den Republikanske Grundlovsbevægelse mener da også, at Statsministeriet er "særdeles kreativ i sin opgørelse", fordi det for eksempel stadig ikke medregnes, at dets medlemmer slipper for at betale et ukendt beløb i skatter og afgifter.

- På trods af Statsministeriets kreative bogføring beviser denne opgørelse, at der ikke er nogen økonomisk gevinst ved at beholde kongehuset. Jeg tvivler på, at befolkningen for eksempel ville tillade et demokratisk valgt statsoverhoved at bruge 33,7 millioner skattekroner på et sommerkrydstogt, siger bevægelsens talskvinde, Zenia Stampe.

Det oplyser Ritzau.