Annonce
Kommunernes økonomi stort set upåvirket af coronakrisen
Samtlige kommuner opererer med budgetter i balance eller overskud de kommende fire år. Der er så meget gang i kommunerne, at Qeqqata Kommunia ikke er bange for at operere med et underskud i år, mens de øvrige kommuner går mere forsigtigt til værks.
Selvom coronaen og den store coronaregning spøger i baggrunden, ser det ikke ud til at kunne vælte kommunernes økonomiske fundament. For alle landets fem kommuner melder enten budget i balance eller et pænt overskud. Der er så meget styr på økonomien, at ingen af kommunerne har behøvet at tænke på forhøjelse af kommuneskatten, skriver avisen Sermitsiaq.
Annonce
Men når det er sagt, er alt ikke rosenrødt i kommunerne, for de er meget opmærksomme på, at der ikke automatisk bliver indregnet den generelle udviklingstakst på omkostningerne, ligesom kommunerne ikke får andel af stigningstaksten på bloktilskuddet fra Danmark, som stiger med 0,8 procent:
Langsom dræning
– Der opbygges en større ikke finansieret post på driftsregnskabet. Den manglende stigning i år overføres til overslagsårene, og det betyder rent praktisk, at der er tale om en langsom dræning af kommunens økonomi, fremgår det af Qeqqata Kommunias budget for i år.
Men en anden advarselslampe vil blive udløst igen, når de kommunale regnskaber for 2020 bliver fremlagt; alle eller de fleste kommuner kan forventes at få overskud. Ikke kun fordi de har været gode til at overholde de økonomiske rammer, men også fordi det ikke har været muligt for kommunerne at få gang i anlægsbyggeriet som ellers planlagt. Og netop det forhold at flaskehalsproblemerne med anlægsbudgetterne bliver større og større, fordrer ifølge kommunerne til handling.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: