Lovgivning

Kommuner håber Inatsisartut udsætter omstridt lov

Tinget skal på efterårssamlingen drøfte lovforslag, som giver Selvstyret magt over kommunerne i børnesager

Offentliggjort

Står det til kommunernes social- og familieudvalg, skal Inatsiartut udskyde behandlingen af en omstridt lov, der giver Selvstyret ret til at sætte kommunerne under administration på børne- og ungeområdet.

Læs: Ny lov skal forhindre epidemi af børnesager

Nødbremse
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen (S), står bag forslaget, der skal sikre, at myndighederne handler i sager om for eksempel omsorgssvigt af børn. Og kan kommunen ikke løfte opgaven, skal Selvstyret have beføjelser til at overtage styringen.

Naalakkersuisut har taget skridtet efter flere kritiske tilsynsrapporter på området.

Læs: Kritik: Siumut-forslag minder om Dansk Folkeparti

Ikke tid nok
Omvendt har kommunerne advaret om, at forslaget griber kraftigt ind i det kommunale selvstyre. Og nu advarer kommunernes social- og familieudvalg om, at de ikke har haft nok tid til at behandle det omfattende lovmateriale, inden høringsperiodens udløb.

- Vi må bekende kulør, vi har simpelthen haft alt for lidt tid til at behandle det meget omfattende og omfangsrige lovforslag og de dertil hørende bilag. Vi er bange for, at intentionerne med gode lovgivningsmæssige rammer til hjælp til børn, slet ikke harmonerer med det lovforslag, der agtes at blive fremlagt overfor Inatsisartut, skriver de fire udvalgsformænd fra kommunerne i deres fælles, åbne brev.

Læs: Lund Olsen svarer igen: Jeg vil ikke suspendere kommunerne

Sæt tempoet ned
- Og vi opfordrer kraftigt til, at man fra Naalakkersuisuts og Selvstyrets side sætter tempoet ned, og giver det meget vigtige lovgivningsmæssige tiltag den fornødne tid, tilføjer de.

Fire underskrivere
De fire underskrivere er: Karla Egede Bisgaard (S), Kommune Kujalleq, Poul Hansen (D), Kommuneqarfik Sermersooq, Alfred Olsen (S), Qeqqata Kommunia samt Kristian Jeremiassen (S), Qaasuitsup Kommunia.

Læs: MIO støtter vidtgående børneforslag

Powered by Labrador CMS