Annonce
Ilulissat
Kommunekontor lukker på grund af stank
En tilstoppet kloak spreder stank i kommunekontoret i Ilulissat. De ansatte er blevet sendt hjem
Ansatte på Qaasuitsup Kommunias kontor i Ilulissat fik tidligere fri end normalt tirsdag. Årsagen er en tilstoppet kloak, der har medført stank i kontorbygningen.
Annonce
Det er stadig uvist, om kommunekontoret i Ilulissat åbner til normal tid onsdag. Der er kommet kloakvand i kælderen, efter kloakken er blevet tilstoppet.
- Vi undersøger kælderen tirsdag aften for at finde ud af, hvordan vi kan udbedre fejlen. Vi kan først vurdere situationen onsdag formiddag, siger fungerende direktør for teknik og miljø i Qaasuitsup Kommunia Hans Inûsugtok’ til Sermitsiaq.AG.
De ansatte blev sendt hjem tirsdag og får først besked onsdag morgen, om de skal møde til normal tid.