'Til gavn for Grønland'
Kommune savner afsnit om Alcoa
Qeqqata Kommunia er tilfreds med rapporten ’Til gavn for Grønland’, men savner afsnit om anlæggelse af aluminiumssmelter ved Maniitsoq
Qeqqata Kommunia venter med spænding om Alcoas plan om at anlægge en aluminiumssmelter bliver til realitet. Kommunen havde derfor med spænding ventet på om der skulle være et afsnit om projektet i rapporten ’Til gavn for Grønland’, der er skrevet af en række eksperter. Men kommunen fik ikke sit ønske opfyldt.
En række eksperter fremlagde en stor rapport den 24. januar, hvor det blev slået fast at Grønland ikke kan basere indførelse af selvstændighed alene på råstoffer. Eksperterne kommer med en række anbefalinger, der også kan satses på udover råstofferne.
Mange fordele med Alcoa
Ekspertgruppen har omtalt islandske erfaringer, hvor aluminiumssmelteren i Fjordal bliver omtalt. Der er 80 procent af arbejdsstyrken i driftsfasen hjemmehørende, hvilket er højere end forventet. Qeqqata Kommunia, der kan få store skatteindtægter ved anlæggelse af en aluminiumssmelter ved Maniitsoq savner en dybere omtale af Alcoas projekt, der har været undervejs i flere år.
- Kommunen, at ekspert-udvalget ikke beskæftiger sig mere indgående med den planlagte aluminiumssmelter ved Maniitsoq, når nu erfaringerne fra vores nabolande er så positive, påpeger borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Berthelsen fra Siumut.
Qeqqata Kommunia ser flere fordele i aluminiumssmelteren i forhold til andre mineprojekter. Kommunen mener at placeringen tæt på en by, brug af vandkraft og at smelteren bliver forsynet med råvarer ude fra giver den markante fordele.
- Qeqqata Kommunia mener helt bestemt, at ekspert-udvalget og Naalakkersuisut i højere grad bør fokusere på en aluminiumssmelter i Maniitsoq med de fordele som eksptert-udvalget og kommunen opremser og det er både til gavn for kommunen og Grønland, siger Hermann Berthelsen.
Læs mere om omtale af rapport 'Til gavn for Grønland' her