Kommune Kujalleq får ny kommunaldirektør efter valget

Sydkommunen har ikke haft kommunaldirektør siden sommer sidste år. Kommunen er dog snart klar til at gå på jagt efter en ny topchef.

Offentliggjort

Kommune Kujalleq forventer at ansætte ny kommunaldirektør, når den nye kommunalbestyrelse er fundet efter kommunalvalget d. 6. april.

Det oplyser kommunen til Sermitsiaq.AG. Kommunen har nemlig ikke haft topchef siden sidste år, hvor daværende direktør Kim Dahl afgik ved døden i juli 2020.

Jobopslag på vej

På nuværende tidspunkt fungerer forvaltningschefen for skoler og daginstitutioner i kommunen, Dorthe Bidstrup, som kommunaldirektør.

Kommunen oplyser, at den kommende kommunalbestyrelse efter kommunalvalget vælger ny kommunaldirektør.

- Der kommer et jobopslag i nær fremtid, lyder det fra kommunen.

Powered by Labrador CMS