Kommune fik besked om flygtning dagen i forvejen

Kommuneqarfik Sermersooq fik kun en dag til at forberede sig på, at man skulle tage imod den første flygtning, der har fået asyl i Grønland. Det erfarer Sermitsiaq.AG.

Kommunen var blevet kaldt til møde i departementet for arbejdsmarked og blev orienteret om, at den pågældende ville komme dagen efter.

Det skete, uden at det stod klart, hvilke forpligtelser kommunen har i sådan en situation. Der er nemlig ingen lovgivning på området.

- Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, men det her er en stor udfordring at sagsbehandle, når der ikke er noget lovgrundlag at forholde sig til. Vi ved ikke hvilke rettigheder en flygtning har, og hvilke forpligtelser vi har, siger Isak Nielsen Kleist, direktør for Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked i Kommuneqarfik Sermersooq.

Tavshed i over to år

Som Sermitsiaq.AG har dokumenteret, så har Naalakkersuisut i over to år kendt til sagen med flygtningen fra Østeuropa, og faktisk selv været involveret i at behandle hans sag. Alligevel har man hverken taget initiativ til en offentlig debat eller til at få en lovgivning om modtagelse af flygtninge på plads.

- Hvis dette sker igen, vil vi kræve, at der foreligger et klart lovgrundlag. Som offentlig myndighed må vi kun udbetale penge eller yde service, hvis det er et lovgrundlag. Derfor er vi i blevet sat i en helt urimelig situation, siger Isak Nielsen Kleist.

Boligkø og sundhed

Der kan nemlig komme flere flygtninge til Grønland. Hvis en flygtning i lighed med den østeuropæiske mand søger asyl i Grønland, så har den pågældende ret til, at sagen bliver behandlet.

- Der er emner, der skal overvejes grundigt, før der bliver sendt flere flygtninge til Grønland. Vi har i forvejen lange ventetider i sundhedsvæsnet, så hvis vi modtager en flygtning, der har store traumer, vil det betyde en ekstra belastning af sundhedsvæsnet, samtidig vil personen skulle vente længe på at få den rigtige hjælp. Nuuk har også lange ventelister til offentlige boliger. Det vil også give udfordringer, hvis vi skal modtage flygtninge udefra.

Ingen afklaring om økonomi

I det konkrete tilfælde er det tale om en person med en universitetsuddannelse, og ifølge Sermitsiaq.AG's oplysninger har han fundet arbejde.

Men situationen kan være en anden med en anden flygtning, og så kan udgifterne for kommunen blive langt større. Normalt følger der penge med, når kommunerne får pålagt nye opgaver. Men heller ikke dette, har Selvstyret tilsyneladende afklaret.

- Økonomien skal afklares. Kommunerne har en klar aftale med Selvstyret om, at pengene følger opgaven. Jeg vil selvfølgelig tro, at denne aftale også gælder for flygtningesager, men vi har intet hørt, siger Isak Nielsen Kleist.