Kommune afviser alvorlige beskyldninger om vanrøgt af ældre

Ældretalsmanden, Inga Egede, rejser en alvorlig anklage om vanrøgt af beboere på alderdomshjemmet i Nuuk, men formanden for velfærd og arbejdsmarked anerkender ikke kritikken.

- Jeg ville ikke være tryg ved at lade en af mine pårørende flytte ind på alderdomshjemmet, siger ældretalsmanden.
Offentliggjort

Underretning om vanrøgt af fire beboere på alderdomshjemmet.

Det blev ulykkeligvis udfaldet af et orienteringsbesøg på alderdomshjemmet i Nuuk, oplyser ældretalsmanden, Inga Egede, i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at ældretalsmanden har haft samtaler med tre ansatte og en enkelt borger på alderdomshjemmet samt fem pårørende til beboerne.

Tre af fire underretninger drejer sig om ældre demente, der bliver tyndere og tyndere, fordi de ikke får mad nok, mener ældretalsmanden.

Genkender ikke kritikken

Den fjerde underretning drejer sig om en ældre mandlig beboer med handikap, hvis alarmklokke har været itu i en længere periode, hvorfor den ikke var til nogen gavn, da han havde akut brug for hjælp.

- Vanrøgt af enhver art bør ikke ske på en døgninstitution, der er bemandet døgnet rundt. Men desværre oplever de ansatte, at de må løbe hurtigere og hurtigere på grund af for få personale, sygefravær blandt personale og stramme arbejdsplaner, udtaler Inga Egede.

Direkte adspurgt om Inge Olsvig Brandt, der er formand for Velfærd og Arbejdsmarked i Kommuneqarfik Sermersooq, genkeder billedet, som ældretalsmanden tegner af alderdomshjemmet, svarer hun:

- Nej, det gør jeg ikke. Nok har vi mange udfordringer, men jeg har et helt andet syn på sagen

- En ulykkelig situation

Formanden oplyser, at de tre beboere, som ældretalsmanden nævner i rapporten, har tabt sig som følge af alvorlige sygdomme.

- Når man er alvorlig syg, så taber man sig. Men man har været inde og sikre, at netop de tre beboere får den korrekte ernæring og den nødvendige hjælp til at indtage maden, siger Inge Olsvig Brandt.

Og tilføjer, at vanrøgt er en alvorlig påstand, som hun føler sig nødsaget til at dementere. Hun anerkender dog kritikken i forhold til alarmklokken.

- Det er en ulykkelig situation. Det må have været forfærdeligt for ham og de pårørende og de ansatte, at det ikke fungerer og er årsag til, at vedkommende ikke er blevet hørt. Det er et kæmpe svigt, at det ikke har fungeret - og det må ikke ske.

To ekstra medarbejdere

I ældretalsmandens rapport giver to ansatte på alderdomshjemmet udtryk for, at der har været besparelser på personalets lønninger, men det er ikke rigtig, forklarer Inge Olsvig Brandt.

- Vi får tilført midler hvert eneste år, og dem har vi igen øget i de seneste budgetforhandlingen. Ældreområdet er ikke et nedprioriteret området.

Hun påpeger, at personalemangel ikke er en ny problemstilling. En mulig løsning kunne være, at man ser på udefrakommende arbejdskraft, forklarer hun og tilføjer, at det heller ikke er ukendt, at der i fremtiden kommer flere ældre og færre hænder.

Konkret, oplyser Inge Olsvig Brandt, er alderdomshjemmet er ved at få tilført to ekstra medarbejdere til nattevagten, så nattevagterne kan være der for beboerne.

Powered by Labrador CMS