kommunalvalg 2017
Kommunalt bengnaveri til 340.000 kroner
I hovedstadskommunen skal politikerne have fordelt syv bestyrelsesposter i de to kommunaltejede selskaber Nuup Bussi og Iserit samt tapperiet Nuuk Imeq.
Der er samlet set 340.000 kroner årlige bestyrelseskroner i spil.
IA har scoret flest penge
Under konstitueringsforhandlingerne afgøres det, hvem der ud over lønnen for kommunalbestyrelsesarbejdet skal have en ekstra indtjening.
I de seneste fire år har partiet IA sat sig tungt og hevet flest penge hjemme til sine kommunalbestyrelsesmedlemmer. I alt 190.000 kroner årligt ud af puljen på 340.000.
Resterende ben
Dernæst kommer Demokraterne som via en formandspost i Nuuk Imeq fik et ben på 80.000 kr., mens Siumut med to bestyrelsesposter sammenlagt kun har opnået 70.000 kr. i bestyrelseshonorar på trods af, at de har otte kommunalbestyrelsesmedlemmerne, hvilket er det samme antal som IA.
Fordelingen i dag
Fordelingen af pengene ser således ud i dag:
Nuuk Imeq:
- Formand Justus Hansen, Demokraterne, 80.000 kr.
Iserit:
- Formand Malene Lynge, IA, 60.000 kr.
- Chalotte Pike, IA, 35.000 kr.
- Peter Davidsen, Siumut, 35.000 kr
Nuup Bussi:
- Formand Storm Ludvigsen, IA, 60.000 kr
- Ane Egede Mathæussen, Siumut, 35.000 kr
- Uju Petersen, IA, 35.000 kr