Kommunaldirektør: NCD-skandale vil ikke påvirke kommunens kerneopgaver

Kommuneqarfik Sermersooq håber at få Naalakkersuisuts velsignelse til at optage et lån på 1,25 milliarder kroner for at få afsluttet sagen om byudviklingsselskabet NCD. Igennem selskabet har kommunen igangsat en række byggerier, som der ikke er finansiering på plads til.

Kommunaldirektør Ole Jakobsen siger til Sermitsiaq.AG, at afdragene på det store lån ikke forventes at tynge kommunens økonomi. Afdragene vil ikke gå ud over kerneopgaver som folkeskoler og ældrepleje:

- Der står nogle bygninger, som vi har en forpligtelse til at finansiere, og det kan finansieres, uden det får indflydelse på vores kerneopgaver. Der er ikke sparet i budgettet, og der har været plads til at lægge politiske ønsker ind, siger Ole Jakobsen, der i øvrigt betegner kommunens budget som sundt.

Om selve økonomien i lånet forklarer direktøren, at hjemtagelsen af lånet giver luft i budgettet i forhold til den oprindelige plan, hvor kommunen skulle leje en række daginstitutioner og en skole af NCD:

25 år i stedet for 30

- Jeg kan sige, at vi havde afsat afdrag til NCD på omkring 80 mio. kr. årligt, og afdragene på lånet ligger under det. Det bliver billigere for os som kommune, end det som NCD havde planlagt at opkræve i huslejer samlet set.

- Det bliver desuden med en løbetid på 25 år i stedet for 30 år. Samlet set en økonomisk gevinst for kommunen, siger kommunaldirektøren.

Gennem det sidste år har der været betydelig uro på finansmarkederne, og renten har været stigende. Der er ifølge direktøren indregnet en vis risiko i planerne:

- Der er en renterisiko, og vi har budgetteret med en fem procent rente. Det tror vi stadigvæk på. Det skal lægges op, inden vi endelig lånefinansierer, hvilket form for lån vi vil tage. Man vil nok blande det med en del variabel og en del fast.

Problematisk forløb

- Hvis du bevæger dig ned i en variabel rente, bliver det jo endnu billigere - måske omkring tre procent, forklarer Ole Jakobsen.

Ole Jakobsen tilføjer, at det efter hans vurdering er fornuftigt at låne til opførelsen af den ny skole i centrum af Nuuk samt en række dagsinstitutioner i byen.

- På et tidspunkt har vi fået 33 mio. kr. til at bygge skoler for om året, men fordi der er behov nu, så er det fornuftigt at låne.

Spørgsmål: Du anerkender også, at der er nogle ting, der ikke har været på plads i forberedelsen?

- Selvfølgelig, ellers havde vi ikke haft det forløb. Finansieringen skulle jo have været clearet af for flere år siden, inden man overhovedet begyndte at bygge.

- De var ikke i kassen

Spørgsmål: Kommunen havde jo besluttet, at man ville have 30 procent til kontant betaling, men det havde man ikke sat til side eller hvad?

Nej, det var der ikke.

Spørgsmål: Havde man overset det, eller hvad er der sket?

- Det var der bare ikke er min konklusion. Jeg tror ikke, man kan overse 30 procent af det beløb. Man havde troet, at NCD kunne finansiere det 100 procent. Men den model kunne jeg hurtigt se, at den kunne ikke overleve.

- NCD som A/S kunne maks finansiere 60 procent. Så mangler vi 40.

Spørgsmål: Og de penge havde I ikke?

- De var ikke i kassen, da jeg kom og åbnede den, siger Ole Jakobsen, der tiltrådte som kommunaldirektør i efteråret 2021.

Lykkedes det kommunen at få tilladelse til lånet, vil NCD blive fusioneret med boligselskabet Iserit, og kommunen vil blandt andet overtage en række dagsinstitutioner og det store skolebyggeri, som er i gang i centrum af Nuuk. Skolen skal afløse de to skoler ASK og USK.