Kommunaldirektør: Dyre leje-kontrakter burde aldrig være indgået
Kontrakterne i den såkaldte boligsag er meget dyre for Kommuneqarfik Sermersooq, og arbejdet for at gøre forvaltningen på området lovlig er udfordrende, siger kommunaldirektør, der anerkender nylig kritik fra departement.
I sidste uge kunne Sermitsiaq.AG fortælle, hvordan offentlige lån, som Kommuneqarfik Sermersooq har ydet i den såkaldte boligsag, i flere tilfælde er ulovlige.
Det vurderer Departementet for Boliger og Infrastruktur, der er i gang med et tilsyn af boliglånene. Departementet har stillet en række spørgsmål og krav til, hvad kommunen skal gøre i sagen.
Kommunaldirektør i Kommuneqarfik Sermersooq, Ole Jakobsen, siger, at kommunen forsøger at rette op på den ulovlige forvaltning, der er sket i boligsagen.
Det gælder også problematikken omkring de offentlige lån, som kommunen har ydet til bygherrerne, som har opført de knap 400 boliger, der er en del af boligsagen.
Skal ind i hver enkelt ejendom
- Der er ikke nogen nemme løsning, og der er heller ikke én løsning for alle kontrakterne. Vi bliver nødt til at vurdere dem individuelt kontrakt for kontrakt. Departementet har desuden stillet en masse kvalificerede spørgsmål til dokumentationen for de udbetalte lån, som vi forsøger at svare på, forklarer Ole Jakobsen og fortsætter:
- Det er et større arbejde, hvor vi blandt andet skal ind i hver enkelt ejendom og få korrekt opmåling, og vi har bestilt underskrevne anlægsregnskaber for bygningerne. Det sker for at få revurderet - er det det rigtige lån, der er udbetalt.
Boligsagen har i den grad fyldt for kommunaldirektøren, der begyndte i sit job i kommunen omkring samme tidspunkt, som Tilsynsrådet afsagde sin kendelse om, at kommunens praksis med at leje boliger af private bygherrer og genudleje dem til borgere var ulovlig og skulle stoppe.
Kontrakter burde ikke være indgået
- Jeg havde en naiv forestilling om, at den sag ville vi få styr på inden for et halvt år. Jeg må erkende, at det er en sag, der ikke vil dø. Der er meget, der skal løses, og hver gang vi piller en skal af, kommer der noget nyt frem.
Kommunaldirektøren siger overordnet til sagen, at den er dyr for kommunen, der på nuværende tidspunkt betaler 30 mio. kr. årligt i tilskud, for at ordningen kan løbe rundt.
- Jeg vil svare helt klart. Man skulle aldrig have indgået de kontrakter. Det er der ingen tvivl om. Det er for dyrt, og så har det været ved siden af loven, siger Ole Jakobsen og fortsætter:
- Man har haft for travlt med at bygge. Det kommer nogle borgere til gode, men min vurdering er, at man har haft for travlt med at skaffe boliger, og det har altid sin pris.
Kontrakt-vilkår kan koste dyrt - løsning skal forhandles
- Vi har som kommune ikke været dygtige nok til at kigge ind i vilkårene, siger han videre.
Ole Jakobsen henviser blandt andet til, at kommunen i nogle af kontrakterne skal stå for både indvendig og udvendig vedligehold, plus at boligerne skal tømmes for lejere ved kontraktudløb, hvor i nogle tilfælde skal boligerne desuden istandsættes som nye.
Da kommunen ikke har alternative boliger at tilbyde borgerne, arbejder kommunen hårdt for at undgå at ende i den situation, lover kommunaldirektøren:
- Den store opmærksomhed er selvfølgelig på alle de lejere, vi har i boligerne. Der bor familier i dem alle sammen, der absolut ikke skal berøres af eller skal mærke, at vi har den her sag, siger Ole Jakobsen.
Hvordan, kommunen skal eller kan komme ud af kontrakterne, er endnu ikke på plads. Det skal forhandles både med Selvstyret og med ejerne af de mange boliger.