KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Kommunalbestyrelse makker ret - ikke mere ulovligt fravær

Kommuneqarfik Sermersooq strammer nu op om tilsynet med folkevalgte politikeres fravær, samtidigt skal ulovlige udeblivelser trækkes fra vederlaget.

Offentliggjort

Nu har kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Kommuneqarfik Sermersooq besluttet at stramme op om ulovlig fravær fra møder som folkevalgt. 

Kommunalbestyrelsen har nemlig vedtaget, at hvis man ikke kan deltage i et givent møde, så skal man meddele det mindst 5 dage før mødet, ellers reduceres vederlaget med 569,70 kr. for hvert ulovlig fravær fra møder som folkevalgt.

Det står der skrevet i kommunalbestyrelsens seneste dagsorden fra den 19. juni 2025, hvortil indstillingen også er godkendt.

Udeblivelser uden afbud er et problem

Det er udvalget for økonomi og erhverv, som har iværksat initiativet, fordi der er registreret tilfælde, hvor medlemmer har været fraværende fra møder uden forudgående afbud, både i udvalgene og i Kommunalbestyrelsen. 

Derudover har der været situationer, hvor årsagerne til fraværet har rejst spørgsmål om, hvorvidt de kan anses for at være lovligt fravær.

Det anses derfor som nødvendigt at tydeliggøre og definere, hvad der udgør lovligt fravær, lyder det i beslutningsgrundlaget, og det har kommunalbestyrelsen valgt at makke ret og nikke ja til.

Powered by Labrador CMS