Kommentator: To favoritter til formandspost

Naleraqs formand, Hans Enoksen, har valgt at trække sig som partiformand af personlige årsager, meddelte partiet mandag.

Hans Enoksen har været en af Grønlands største politikere i nyere tid: ”bygdepartisanen”, der også har været formand for Siumut og Naalakkersuisut.

Arvefølge-mulighederne har givet vis allerede været drøftet på forskellige niveauer – formelt som uformelt - mener politisk kommentator og chefredaktør på AG, Christian Schultz-Lorentzen, der forventer en hurtig ekstraordinær generalforsamling, der skal afgøre, hvem der fremover skal stå i spidsen for partiet, der ved sidste valg fik valgt fire mandater til Inatsisartut, og som har været en del af adskillige landstyrekoalitioner.

Partistifter trækker sig fra formandsposten

Særligt to spidskandidater synes at appellere til formandsposten.

- Det ville ganske vist klæde partiet med en kvindelig formand. Ud af de 30 kvinder, der stillede op for partiet til Inatsisartut sidste år var kun fire kvinder. Naleraq har en voldsom slagside på det punkt. Det kunne få pilen til at pege på Kirsten Fencker, og måske få flere kvindelige vælgere til at stemme på partiet.

- Men sådan spiller klaveret næppe. Mest sandsynligt er det, at det bliver en af partiets to markante profiler, altså Pele Broberg eller Jens Napaattooq, der skal køres i stilling. Alt andet vil være en kæmpe overraskelse, siger Christian Schultz-Lorentzen, der vurderer, at sidstnævnte står stærkest.

Skal afløse en "folkelig sværvægter"

- Jens Napaattooq besidder den længste politiske erfaring, er partiets politiske ordfører og har overstået sin karensperiode efter en omstridt tid. Omvendt fløj Pele Broberg ind på den politiske scene og har gang på gang sat dagsordenen med sin politiske tæft. Styrkeforholdet et således tæt. Begge politikere har ordet i deres magt og bisidder den engagerede slagskraft, der gør en forskel i politik.

- Og det skal der til. At afløse en folkelig sværvægter som Enoksen, der i sine velmagtsdage var som en enmandshær, kræver en stærk profil, men også store menneskelige egenskaber, som altid har været en af Hans Enoksens ubesværede styrker, mener Christian Schultz-Lorentzen.

Det er langt fra altid, at politiske formandsskifter forløber gnidningsfrit. Demokraterne var i sin tid tæt på nedsmeltning i det bitre formandsopgør mellem Jens B. Frederiksen og Per Berthelsen. Siumut har tilsvarende haft sine voldsomme opgør. Det har kostet vælgere, men begge partier er kommet videre.

- Kampvalg er altid godt for demokratiet. Naleraqs medlemmer skal have flere kandidater at vælge imellem. Der skal gås til stålet. Men på en måde, så der kan samarbejdes bagefter. En indre borgerkrig kan lægge ethvert parti i ruiner. Det bliver interessant at følge, hvordan partiet vil tackle den nye udfordring. Politik er som bekendt ikke te og blødt brød, og Naleraq har ingen traditioner at støtte sig til. Det er første gang siden partiets stiftelse i 2014, at der skal vælges ny formand, siger Christian Schultz-Lorentzen.