Annonce
Kommentator: Oprustning i Grønland kan være på vej
Danmark øger forsvarsbudgettet med flere milliarder efter Ruslands invasion af Ukraine – det kan få betydning for Grønland, vurderer chefredaktør.
- Det er svært at forestille sig, at Grønland kan undgå en eller anden form for øget militær tilstedeværelse, efter at en bred koalition af Folketingets partier har besluttet at tilføre det danske forsvar flere milliarder kroner de kommende år.
Annonce
Sådan siger Christian Schultz-Lorentzen, chefredaktør for AG i en kommentar til, at Danmark har besluttet at nå Natos målsætning om forsvarsudgifter i 2033. En konsekvens af den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine, som Rusland har invaderet.
Finansministeriet har tidligere oplyst Folketinget, at hvis Danmark i 2030 skulle bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifter, ville det betyde, at der skal bruges 18 milliarder mere, end det hidtil har været planen. Med andre ord står det danske forsvar overfor en kæmpe oprustning, som bliver den største i moderne tid.
- Der er ingen tvivl om, at den sikkerhedspolitiske situation kommer til at stå højt på dagsordenen, når statsminister Mette Frederiksen komme til Grønland i næste uge. Rusland har de seneste år udbygget sin militære tilstedeværelse i Arktis. Det har længe vakt bekymring. Ikke mindst i USA. Med den tilspidsede sikkerheds- og forsvarspolitiske situation mellem Vesten og Rusland og langt flere milliarder til forsvaret, vil der fra Dannmarks side formentlig være et ønske om at anvende en del af milliarderne til at styrke forsvaret af Grønland, siger Christian Schultz-Lorentzen.
Kan man finde fælles fodslag?
Chefredaktøren siger videre, at det spændende bliver, hvordan Grønland vil forholde sig til et ønske om mere militær tilstedeværelse:
- Det kræver et fælles fodslag. Og det har hidtil været vanskeligt at opnå på andre sikkerheds- og forsvarspolitiske områder, eksempelvis en fælles Arktis Strategi, der efter planen skulle være vedtaget for længe siden.
- Dertil kommer, at Naalakkersuisut ønsker Grønland som et lavspændingsområde. Men man huser allerede Thule Air Base, og som verden ser ud netop nu, er der et politisk pres for at vælge side. Et for eller imod Ruslands aggressive fremfærd, der også kan ramme andre lande. Omvendt har Grønland allerede sagt fra på andre områder.
- Formanden for Naalakkesuisut, Múte B. Egede, har opfordret alle de selvstyreejede virksomheder om at indstille samhandlen med Rusland, og Grønland støtter også beslutningen om at sætte arbejdet i Arktis Råd, hvor Rusland har formandsskabet, på pause. Midlertidige begrænsninger er dog noget andet end oprustning. Men verden er ikke, som den var for en måned siden, siger Christian Schultz-Lorentzen.