Kommentator: Magtbalance afgør fordeling af posterne

Kuupik Kleist finder det usædvanligt, at medlemmerne i Naalakkersuisut ikke blev præsenteret i forbindelse med offenliggørelsen af koalitionsaftalen

- Magtbalancen skal lægges udfra partiernes stemmer ved valget, og her er det vigtigt at lytte til de andre partier om, hvor deres interesser ligger henne, siger Kuupik Kleist
Offentliggjort

Sermitsiaq.AG har talt med den politiske kommentator Kuupik Kleist, der tilbage i 2009 selv stod i den situation, hvor han skulle udpege medlemmerne af Naalakkersuisut.

I disse dage er det Siumuts formand, Kim Kielsen, der står i den situation.

- Hvad er det der er på spil, når man skal udvælge personer til Naalakkersuisut-posterne?

- Magtbalancen skal lægges udfra partiernes stemmer ved valget, og her er det vigtigt at lytte til de andre partier om, hvor deres interesser ligger henne. Den nye koalition skal jo arbejde for, at de kan holde sammen i en hel valgperiode. Derfor bliver der nok arbejdet for, at sammensætte de rette folk i de forskellige ressortområder, svarer Kuupik Kleist.

Kim Kielsen vil ikke offentliggøre navnene på de nye naalakkersuisut, før det er undersøgt, hvorvidt medlemmer erklæres uværdige til at sidde i Inatsisartut.

Det er det Midlertidige Udvalg for Valgs Prøvelse, der ved hjælpe af kriminalregisteret undersøger, hvorvidt nogen af de valgte har en dom, 'der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Inatsisartut', som det hedder valgloven.

- Det er første gang jeg ser, at man venter på at offentliggøre Naalakkersuisut-posterne, for kutymen har været, at de bliver præsenteret de nye medlemmer i Naalakkersuisut samtidigt med koalitionsaftalen. Men måske har de først arbejdet på at få aftalen på plads og så derefter på at at sammensætte Naalakkersuisut, lyder det fra Kuupik Kleist.

Powered by Labrador CMS