Kommentar: Partii Inuit har kniven på struben

Kommentaren er skrevet af Søren Duran Duus, Sermitsiaq.AG's netredaktør:

Det er gået stærkt for Partii Inuit. Meget stærkt. Alt for stærkt.

Siden partiets stiftelse i januar er det gået med raketfart, og det flotte resultat ved Inatsisartut-valget 12. marts gav som bekendt det dengang nye parti to pladser i landets lovgivende forsamling samt én plads i Naalakkersuisut. Rusens vinger løftede Partii Inuit til nye højder.

Men siden har partiet mildest talt været i frit fald.

Første uppercut måtte partiformand Nikku Olsen tage imod, da han højst overraskende ikke blev udnævnt til medlem af Naalakkersuisut. Få dage efter kom det så frem, at han heller ikke måtte være medlem af Inatsisartut. Erklæret uværdig til at sidde i landets parlament. Af politikerne selvsamme sted. Af oppositionspolitikere og af koalitionspolitikere.

Den eksakte forklaring har offentligheden stadig til gode på grund af den politiske tavshedspligt - og lukkethed hos Nikku Olsen - men vi ved, at udelukkelsen skyldes en voldsepisode, hvis efterspil rent teknisk ikke var afsluttet for under fem år siden ved valgets afholdelse i marts.

Effektiv stopklods
Nå, men sprogkampen, som var Partii Inuits altoverskyggende emne i valgkampen, kunne jo derfor godt fortsætte for fuld udblæsning.

Og dog.

For da partiets mange opråb skulle skrives ned til lovforslag, gik det igen helt galt for partiet.

Således lykkedes det for Partii Inuit kun at få godkendt 4 ud af 16 indsendte punkter til efterårssamlingen. Og kun et af punkterne handler om det grønlandske sprog.

Den effektive stopklods fik ikke overraskende Nikku Olsen til at lange kraftigt ud efter forretningsordenen, der er grundlaget for alt arbejde i Inatsisartut.

Den blev dog for meget for Demokraternes partiformand, Jens B. Frederiksen.

- Angrebet på forretningsordenen fra Nikku Olsen er desværre kendetegnende for Partii Inuit, der ved enhver lejlighed ønsker at gøre sig selv til et stakkels offer. Men Partii Inuit er ikke er et stakkels offer. Det er såmænd bare et parti, der af den ene eller den anden årsag ikke har været i stand til at gøre sit arbejde godt nok, sagde Jens B. Frederiksen.

Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fra Siumut tog kritikken fra Nikku Olsen med sindsro og opfordrer ham til at kontakte Inatsisartuts formandskab, hvis han har noget på hjertet.

Formandskabet har endnu ikke modtaget nogen form for henvendelse eller forslag fra Partii Inuit om mulige ændringer i Inatsisartuts forretningsorden. Formandskabet har derfor - ifølge Lars-Emil Johansen - heller ikke forholdt sig til de mulige forestillinger om ændringer i Inatsisartuts forretningsorden, som formanden for Partii Inuit har gjort sig.

Her på Sermitsiaq.AG undrer vi os også over, at det kan lykkes for Partii Inuit at få 12 forslag forkastet. Partiet har - som også Jens B. Frederiksen påpeger - haft masser af muligheder og masser af tid til at få produceret nogle ordentlige og gennemarbejdede forslag, men det har åbenbart været en for stor mundfuld for Partii Inuit.

Kniven på struben
Seneste slag for Nikku Olsen og co. blev officielt sent onsdag aften: Lars Mathæussen, som hidtil har haft en taburet i Inatsisartut, fordi han var partiets 1. suppleant, har forladt Partii Inuit-skuden for i stedet at hoppe over i Siumut-lejren.

Tilbage i Tinget sidder nu Randi Broberg mutters alene. Med den nye situation kan det være en fordel, at Partii Inuit kun fik godkendt fire punkter til den igangværende efterårssamling.

Vi venter spændt på at se, i hvilken retning Partii Inuit-raketten næste gang fører os hen. For Partii Inuit har i sandhed kniven på struben, hvis partiet ikke snart overfor sine vælger viser dets eksistensberettigelse.