KL

DK

Kombination af styrke og dialog kan holde russisk oprustning i Arktis i skak

Erfaringer fra Finland og Norge viser, at evnen til at forsvare eget territorium kombineret med viljen til samarbejde med Rusland kan bremse oprustningen i Arktis

Fra Nagurskoye-basen kan russiske kampfly nå Grønland
Walter Turnowsky
Offentliggjort

Styrke, dialog og åbenhed kan være det gode svar på den russiske oprustning i Arktis. Det fremgår af en rapport, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har udgivet.

Stormagternes stigende konkurrence i Arktis er en kendsgerning, og det kan true regionens hidtidige status som præget af samarbejde og lavspænding.

DIIS har undersøgt, hvordan Norge, Finland og Island reagerer på denne situation og har især lagt vægt på, hvordan de håndterer de øgede russiske militære aktiviteter i Arktis.

Seks punkter til overvejelse

Ud fra erfaringerne i Norge, Finland og Island anbefaler DIIS, at man tager stilling til følgende seks punkter i kongerigets arktiske strategi:

1. For at bevare stabilitet selv om spændingerne i Arktis stiger, bør Rigsfællesskabet sammen med de øvrige nordiske lande arbejde for gennemsigtighed og forudsigelighed. Der bør etableres militære tillidsskabende foranstaltninger i Arktis.

2. For at bevare kontrollen og håndtere de tidlige faser af en militær krise bør kongeriget opbygge tilstrækkeligt med arktiske kapaciteter for ikke at være for afhængig af USA og NATO.

3. Kongeriget bør definere klare retningslinjer for, hvor og hvornår USA og NATO kan have militære aktiviteter på Kongerigets område. Det bør også omfatte, hvilken type aktiviteter, der er tale om.

4. Selvom der ikke er opbakning til at Arktisk Råd skal befatte sig med sikkerhedspolitiske og militære spørgsmål, så er der opbakning til et særligt forum eller en særlig mekanisme. Kongeriget kunne her - på lignende vis som med Ilulissat-erklæringen - gå foran i disse bestræbelser ved at bakke op om et finsk initiativ om et arktisk topmøde, der kan omhandle miljø, men også sikkerhedspolitik.

5. Kongeriget bør afsøge mulighederne at etablere en Arktisk Investerings Bank eller Fond til at sikre alternativ finansiering af udvikling i Arktis, f.eks. når det gælder infrastruktur. Sammen med de øvrige nordiske EU-lande bør man arbejde for EU-midler til dette.

6. Udvekslingen af informationer om de tre supermagter mellem de nordiske arktiske stater bør styrkes. Dette gælder ikke mindst mellem Island og Rigsfællesskabet efter genåbningen af USA's base i Keflavik. For selvom USA er nærmeste partner, så flugter stormagtens interesser ikke nødvendigvis med de små arktiske staters interesser.

Det fremgår at alle tre lande er bekymret for udviklingen samt hvad den vil betyde for bestræbelserne på at bevare Arktis som et fredeligt område.

Bro mellem øst og vest

Med en lang grænse mod Rusland (og tidligere Sovjetunionen) har Finland en lang erfaring i håndteringen af Rusland.

For at styrke forsvarsevnen har Finland styrket sit samarbejde med Nato, som landet ikke er medlem af. Derudover har man en styrke på 280.000 mand, som kan mobiliseres inden for 48 timer. Senest har landet købt brugte franske og tyske kampvogne for at styrke sit landforsvar.

Når det gælder dialogen, dyrker finnerne en hel stribe af samarbejdsprojekter med Rusland om eksempelvis miljøspørgsmål. Men også på et mere overordnet plan fortsætter landet med at pleje sin rolle som brobygger mellem øst og vest, som Finland også spillede under den kolde krig, hvor flere nedrustningsinitiativer blev formidlet af Finland.

Under sit formandskab af Arktisk Råd har Finland i forlængelse af denne tradition arbejdet for et arktisk topmøde med fokus på miljø, men også med mulighed for at drøfte sikkerhedsspørgsmål.

Stabilitet trods spændinger

Også Norge har en lang tradition for at kombinere militær styrke med dialog med Rusland. Selvom landet er medlem af NATO, så lægger man vægt på, at man i det mindste er i stand til selv at reagere i de indledende faser af en mulig konflikt med Rusland. En øget tilstedeværelse af NATO i Arktis er med norske øjne ikke ønskværdigt. Derfor hilser man NATO-øvelser velkommen, så længe de foregår langs de mere sydlige dele af den norske kyst mens man selv tager sig af forsvaret i den nordligste del af landet, som er tættest på Rusland. Nordmændene lægger stor vægt på at være fuldstændigt åbne overfor russerne om deres aktiviteter.

Samtidig fremmer Norge samarbejde henover den norsk-russiske grænse i Finmarken.

Vurderingen fra norsk side er, at en øget spænding i Arktis næppe kan undgås, men at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at stabiliteten ikke kan bevares, hvis man griber tingene klogt an.

DIIS har udefra erfaringerne fra de øvrige nordiske lande udarbejdet seks punkter til overvejelse (se faktaboks). Blandt punkterne er en styrket militær tilstedeværelse i Grønland fra Rigsfællesskabets side samtidig med en støtte til det finske initiativ til at arktisk topmøde.

Kilde: Intensifying Great Power Politics in the Arctic – Points for Consideration by the Kingdom of Denmark. DIIS Report.

samfund politik
Powered by Labrador CMS