Kollegaer og kvinder er bedst til at trøste voldsofre

Når nogen bliver udsat for et overfald eller et røveri og har brug for et kram eller en venlig berøring, er kollegaer de første til at træde til. Det skriver Videnskab.dk.

Ny forskning viser, at sociale relationer er afgørende for, om folk træder til med en trøstende krammer, når nogen er blevet udsat for vold.

Jo tættere relationen er, des større er chancen for, at personen giver et kram eller en kærlig berøring.

Kvinder er klart bedre til at give krammere end mænd, men både mænd og kvinder får krammere, når de har brug for det, viser den nye forskning.

- Hele forestillingen om, at vi har for travlt til at forholde os til hinanden, passer ikke. Vi kan se, at folk tager ansvar for hinanden. Det er måske ikke overraskende, men det bekræfter noget intuitivt. I vores forskning kan vi også se, hvem der er gode til at trøste et voldsoffer, og hvem der ikke er, fortæller lektor Marie Rosenkrantz Lindegaard fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Det nye forskningsresultat, der er baseret på videoovervågningsmateriale af voldshandlinger, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLoS ONE.

Ikke overraskende resultat
Resultatet af det nye studie er ikke overraskende, fortæller lektor og adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, der er direktør for Center for Videnskab, Samfund og Politik ved Roskilde Universitet.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det, og selvom resultatet ikke overrasker ham, synes han alligevel, at studiet er ’fedt’.

- Det er spændende, at de har brugt overvågningsmateriale til at se på de her ting. Resultatet overrasker ikke, men det er alligevel interessant at få noget dokumentation for det, som vi troede, vi vidste, siger Jeppe Guldborg Hansen.

Ifølge adfærdsforskeren er det hverken overraskende, at kollegaer trøster voldsofre mere end andre, og at kvinder er bedre til at give trøst – i hver fald på den måde, som kvinder giver trøst.

- Man skal huske på, at mænd og kvinder måske ikke har brug for den samme form for trøst. Når en fodboldspiller får et rødt kort, gider han jo heller ikke, at hans medspillere giver ham en krammer for at trøste ham. Han vil hellere have, at hans medspillere deltager i hans vrede og farer i flæsket på dommeren. Mænd vil ofte ikke så gerne være i offerrollen, og derfor vil mange mænd heller ikke give en anden mand en krammer, da det jo netop putter ham i offerrollen, forklarer Pelle Guldborg Hansen.

Kigget på videomateriale fra røverier i Holland
Marie Rosenkrantz Lindegaards forskning viser, hvem der trøster hvem, når nogen er blevet udsat for vold.

Overvågningsmaterialet er fra røverier og røveriforsøg i butikker i Amsterdam og Rotterdam, og her var det oftest kollegaer, som efter et røveri gav voldsofferet en krammer, mens kunder i butikkerne stod passive ved siden af, selvom de ofte var fysisk tættere på voldsofferet.

- Det viser, at relationer er meget vigtige, når det handler om at trøste hinanden. Har vi et tilhørsforhold, er vi mere tilbøjelige til at trøste hinanden, end hvis vi bare er vidner, siger Marie Rosenkrantz Lindegaard.