Kokainsag fortsætter – få overblikket her

En stor sag om smugling af kokain fortsætter i kredsretten i denne uge. Her genopfrisker vi, hvad det hele handler om, og gør status efter de to første dage i kredsretten.

Mandag er flere højst interessante vidner indkaldt til Sermersooq Kredsret i kokainsagen.
Offentliggjort

Sermitsiaq er på plads i Sermersooq Kredsret i den vigtigste narkosag i Grønland i mange år. Sandsynligvis den største nogensinde, hvad kokain angår. Denne mandag skal vi høre en række indkaldte vidner.

Anklagemyndigheden ønsker sagens hovedperson, som vi her kalder S, anbragt i anstalt i hele 10 år. Det er den strengeste foranstaltning mulig i Grønland, bortset fra forvaring.

Sermitsiaq er på plads i Sermersooq Kredsret i den vigtigste narkosag i Grønland i mange år. Sandsynligvis den største nogensinde, hvad kokain angår. Denne mandag skal vi høre en række indkaldte vidner.

Anklagemyndigheden ønsker sagens hovedperson, som vi her kalder S, anbragt i anstalt i hele 10 år. Det er den strengeste foranstaltning mulig i Grønland, bortset fra forvaring.

S er født i Danmark og har samtidig rødder i et asiatisk land. Han var flyttet til Grønland et år eller to før sin tilbageholdelse.

Anklageren vil forsøge at bevise, at S har planlagt eller organiseret to fejlslagne indsmuglinger af kokain inden for en måned af hinanden sidste år. Det var dengang, hvor Kangerlussuaq stadig var den primære vej til Grønland – også for de kriminelle.

To smuglere stoppet og dømt

25. maj 2024 blev en kvinde stoppet af tolderne i Kangerlussuaq med 209 gram kokain i underlivet. 17. juni 2024 skete det samme for en mand med 167,5 gram kokain. De blev begge idømt 4,5 års anbringelse i anstalt.

Anklagerens synspunkt er, at S er en slags bagmand bag disse indsmuglinger. Hvis det er rigtigt, skal han selvfølgelig foranstaltes for dem, selvom han ikke selv var med på flyet.

Inden weekenden kom det frem i retten, at S kender begge de to dømte smuglere. Den kvindelige smugler skulle han have mødt første gang på Nuuk-værtshuset Daddy’s.

S står ved, at han kender dem begge. Han har skrevet med den mandlige smugler om hans besøg i Grønland. Han afviser dog fuldstændig at have medvirket til deres forbrydelser.

Rejste i falsk navn

28. juni 2024 var det S’ egen tur til at blive stoppet i Kangerlussuaq på en rejse fra Aasiaat og Ilulissat. Han var fløjet til Kangerlussuaq i et falsk navn og medbragte den førnævnte mandlige smuglers betalingskort. S bekræfter, at han rejste på denne måde.

Ifølge S rejste han sådan, fordi han manglede at afsone tre måneder af en tidligere dom og derfor ikke ønskede myndighedernes opmærksomhed.

S er også tiltalt for at medvirke til et mindre gartneri med cannabis på en adresse i Nuuk og for at overdrage 112 gram kokain til den anden tiltalte i sagen, som vi kalder N.

N er sigtet for de samme 112 gram kokain og endvidere for psykisk vold og trusler mod sin tidligere forlovede. Psykisk vold er en ny tilføjelse til kriminalloven, og N kan blive den første person i Grønland dømt for det. Anklageren ønsker, at N idømmes anbringelse i fire år.

Han blev arresteret i november 2024 ved en aktion med mange betjente fra politiets reaktionspatrulje, Romeo. Et særligt udrustet og trænet team, som rykker ud til særlige situationer.

N erkender sig skyldig i at besidde kokain, dog kun 30 gram til eget forbrug.

Vi har foreløbig fundet ud af, at S og N har et belastet forhold til hinanden. N fortæller, at han har købt kokain af S. Efter N blev tilbageholdt i anstalten i Nuuk, har S sendt ham en hemmelig besked. N betragtede det selv som en trussel. Anklageren formoder, at S hermed forsøgte at påvirke N’s eventuelle udtalelser til politiet.

Meget mere på vej

De kommende dage i kredsretten i Nuuk skal mange interessante spørgsmål besvares. For eksempel:

Vil en af de dømte smuglere fra 2024 nu fortælle, hvem der gav ham eller hende kokainen? Hvorfor tror anklageren, at S har afleveret en stor mængde narkotika til N? Hvordan vil han bevise det?

Hvad var det for en dom, som S manglede at afsone, da han blev pågrebet? Hvad var det for noget med alle de cannabisplanter et sted i Nuuk? Får vi den første dom for psykisk vold i Grønland?

Og vil S få en dom for narkotika, som er hårdere end de fleste domme for drab?

Alt dette og mere til bliver vi klogere på i de kommende dage. Vi lægger hårdt ud allerede mandag, hvor flere højst interessante vidner er indkaldt til kredsretten.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS