Forhandlinger
Koalitionens korthus står endnu
IA mener, at koalitionens overlevelse har været på spil i det hidtidige, højspændte forløb om finansloven. Uroen er drevet over, men kan hurtigt blusse op igen med hellefisk-afgift
Det har knirket og braget i koalitionens hus.
De tre partier har skændtes både indadtil og udadtil, efterhånden som fronterne blev trukket skarpere og skarpere op omkring Anda Uldums afgiftsudspil.
Men stormen er nu drevet over. Husfreden er genoprettet med et delforlig om den kommende finanslov.
Koalitionens levedygtighed
Oppositionen føler sig til gengæld mere eller mindre koblet af forhandlingerne, som er blevet ført mellem Siumut, Demokraterne og Atassut.
- Den parringsdans, vi fra sidelinjen har oplevet mellem koalitionspartierne de sidste par uger, har i lige så høj grad handlet om koalitionens levedygtighed som om selve finansloven, vurderer IAs finanspolitiske ordfører, Naaja Nathanielsen.
Hun tilføjer:
- Vi har kunnet konstatere, at det forslag vi blev præsenteret for under vores møde med Anda Uldum ikke er det samme, som han nu har fremlagt for offentligheden.
Læs hele artiklen på den seneste udgave af AG. Du kan også købe avisen her: