Koalitionens eksamen

Politik er en kampsport, hvor det er en fordel at have sort bælte i kompromisser.

Og netop evnen til at samarbejde bliver nøglen til Efterårssamlingen, da koalitionen vel er den største nogensinde. Nærmest en slags samlingsregering.

Koalitionsdeltagerne, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Atassut og Siumut repræsenterer 75 procent af de stemmer, der blev afgivet ved forårets valg. Så det er ikke nok, at de fire partier – med forskellige temperamenter og ideologiske afsæt – kan blive enige. De skal også være enige om, at de nogle gange kan være uenige.

Dermed bliver Efterårssamlingen også den første store eksamen for den brede koalition.

En del sager vil nok blive “parkeret” i en undersøgelse, da holdningerne stikker i forskellige retninger. Til gengæld er forudsætningen til stede for, at den brede koalition i valgperioden kan rykke på reformdagsordener, altså større, grundlæggende ændringer af samfundslivet.

Bredere deltagelse

Selvom meget vil handle om økonomi, er der også lagt op til nogle interessante værdidebatter. En skal førstebehandles i starten af næste måned og omhandler et forslag fra Siumut. Det handler om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af lov om valg til Inatsisartut, så borgere uden dansk indfødsret kan opnå valgret, hvis de opfylder nærmere fastsatte kriterier (grønlandsk borgerskab).

- Ifølge gældende lovgivning har kun personer med dansk indfødsret valgret til Inatsisartut, hvilket udelukker personer med stærk tilknytning til Grønland – herunder personer, der har boet og bidraget til det grønlandske samfund i mange år, men som ikke har dansk statsborgerskab, skriver Siumut og tilføjer.

- Det er efter Siumuts opfattelse ikke i overensstemmelse med ånden i et åbent og inkluderende demokrati, hvor deltagelse bør baseres på faktisk tilknytning til samfundet snarere end alene på dansk statsborgerskab, som Grønland ikke selv har kompetence til at tildele. Det bør være muligt for Inatsisartut at fastlægge kriterier for, hvem der skal betragtes som grønlandsk borger, og dermed give valgret til personer uden dansk statsborgerskab, men med dokumenteret og vedvarende tilknytning til landet.

Partiets formål er, at “tilpasse det grønlandske demokrati til nutidens samfundsforhold og at fremme en bredere og mere lige deltagelse i det politiske liv”, understreges det.

Grøxit

En anden debat lanceres af Demokraterne i 40-året for det såkaldte Grøxit, som det er kommet til at hedde efter briternes exit fra EU, Brexit.

Som det første land i Europa meldte Grønland sig i 1985 ud, og det vil være synd at sige, at tanken om at melde sig ind igen har været fremherskende de sidste fire årtier. Men Demokraternes Justus Hansen vil gerne indlede en samtale om det komplekse og vidtrækkende emne.

- EU er en vigtig partner for os gennem fiskeriaftaler samt uddannelses- og forskningsprogrammer. Men vi bør stille os selv det åbne spørgsmål: Ville et fuldgyldigt medlemskab af EU styrke vores position og vores fremtidige muligheder? Eller ville det pålægge os forpligtelser, der kan være svære at forene med vores særlige behov? Sandheden er, at vi ikke ved det. Der er nemlig ikke tale om en enkel debat, skriver Inatsisartut-medlem Justus Hansen.

Den analyse, han ønsker igangsat, skal foreligge januar 2027, hvis den ellers vedtages.

I den forgangne uge kom det i øvrigt frem, at EU-kommissionen har fremlagt et budgetforslag, der vækker glæde i Nuuk

- Vi er meget positive overfor Europa-Kommissionens indledende forslag til det kommende flerårige budget og den fordobling af midler til Grønland, som Kommissionen har lagt op til, udtaler Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S).

18 elever

Naleraq har fået optaget et punkt på dagsordenen, som handler om privatskoler.

- Naleraq anerkender, at forældre har ret til at vælge andre former for undervisning til deres børn. Denne frihed skal bestå – men uden offentlig finansiering. Hvis man som forælder ønsker en privat løsning, må man selv afholde udgifterne hertil, skriver Kuno Fencker i sit forslag.

Hans Enoksen fra samme parti ønsker, at Naalakkersuisut undersøger mulighederne for på sigt at lave grønlandske banker, forsikrings og - pensionsvirksomheder. - Vi bliver nødt til at investere i os selv. Vi skal investere i Grønland, skriver Enoksen.

Ældres vilkår er i fokus på Efterårssamlingen. IA´s Mariane Paviansen skubber på for, at der udarbejdes en samlet ældrelov, så reglerne bliver mere overskuelige, og de ældre slipper for, at “ofre kvalitetstid til at gå fra Herodes til Pilatus”, skriver Paviasen.

Et andet forslag går ud på at undersøge, om der kun skal være 18 elever i skoleklasserne, og så skal det debatteres, hvordan ventelister til børnehaver og vuggestuer mindskes.

Når Inatsisisartut er samlet hen over september, oktober og november vil der være møder i salen fra klokken 11.00 til 16.00 tre-fire dage om ugen. Politikerne skal have spist et solidt måltid, før de tropper op, for der er ikke indlagt frokostpause.