KNR skal ud på det yderste skær

Med nedlæggelsen af mellembølgesenderne i februar 2011 blev det samtidig ikke længere muligt at høre den nationale radiokanal KNR’s udsendelser en række steder i landet.

– Lukningen førte til, at en del borgere nu ikke længere havde mulighed for at følge med i KNRs radioudsendelser, siger Inuit Ataqatigiits Debora Kleist.

Det gælder især beboere på fåreholderstederne, søfarende på den kystlange strækning og borgere, der tager på langvarige fangstture i naturen eller på afsides beliggende øer for at samle vinterforråd.

– Disse borgere er nu afskåret fra at følge med i den informations- og nyhedsstrøm, der gælder for et samfund i stadig udvikling, siger Debora Kleist.

Vejrmeldingerne bliver fortsat rundsendt fire gange dagligt over kystradions VHF-kanaler, men der er begrænsninger i denne løsning, fordi mange fjorde rundt omkring på kysten ikke har VHF-dækning.

Debora Kleist foreslår i eftermiddag i Inatsisartut at etablere alternative senderanlæg som erstatning for den udfasede mellembølgesender.

Læs også "Kritiserer KNR’s nyhedsformidling"

Kortbølgesender
Et alternativ til mellembølgesenderne kunne være etablering af en kortbølgesender.

I 2007 anslog Tele Greenland, at etableringen et anlæg af denne type koster seks millioner kroner med årlige driftsomkostninger på 500.000 kroner.

– Husdyravlere, erhvervsmæssige søfarende samt øvrige erhvervsudøvere som driver næring i naturen vil med forslaget blive tilgodeset, idet de i modsætning til nu vil få mulighed for at høre KNRs radio med de vigtige vejrmeldinger, siger Debora Kleist.

For at modtage et kortbølgesignal skal man investere i en kortbølgemodtager til omkring 400 kroner.