Nationaldag

KNR fyrer op under nationaldagen

Planen er, at der transmitteres direkte fra henholdsvis Nuuk, Ilulissat, Qaqortoq og Sisimiut

fejring af nationaldagen i Nuuk i 2013
Offentliggjort

KNRs seere og lyttere kan glæde sig en festlig markering af Grønlands nationaldag. KNR transmitterer nemlig direkte via TV og radio med ’Tamassa’ som vært til at guide seere og lyttere igennem hele formiddagen.

- Vi brænder for at binde Grønland sammen. Den mulighed ligger der rent faktisk lørdag, og nationaldagen er en rigtig god anledning til at sende anderledes TV og radio. Lige nu arbejder vi på højtryk med at tilpasse et program, hvor både nord- og sydregionerne, KNR nyheder og selvfølgelig ’Tamassa’ byder ind og arbejder sammen, skriver Heidi Møller Isaksen, redaktør på Tamassa og nationaldagssendingen, i en pressemeddelelse.

Læs: Dobbeltfest på nationaldagen i København

Planen er, at der transmitteres direkte fra henholdsvis Nuuk, Ilulissat, Qaqortoq og Sisimiut.

- Derudover arbejder vi hen imod at levere et levende program til seerne og lytterne, hvor knudepunktet er TV- studiet, fortæller Heidi Møller Isaksen.

Tamassas værter på nationaldagen bliver Arnannguaq Lyberth, Hans Jukku Noahsen og journalistpraktikant Nadja Stender Christensen.

Festlighederne starter lørdag klokken 07.15 med forventet sluttransmission omkring klokken 13.00.

KNR markerer samtidigt sæsonafslutning på sendefladen.

Gense galleri: Nationaldag 2013 i Sisimiut

Gense gallerI: Nationaldag 2013 i Nuuk

Gense gallerI: Nationaldag 2013 i Aalborg

Genlæs: Tale i Narsaq: Husk at være stolte grønlændere

Powered by Labrador CMS