KNR får eftergivet sin gæld

Naalakkersuisut eftergiver KNR 15 millionder kroner, som den nationale station har lånt i landskassen.

Til gengæld for den skjulte millionstøtte til KNR iværksætter Naalakkersuisut en uvildig undersøgelse, som kulegraver stationens økonomi, organisation og produktion for at afdække, om det grønlandske samfund nu også får fuld valuta for sit millionstore drifts- og distributionstilskud til de nationale tv- og radioprogrammer.

Undersøgelsen skal også afdække KNR’s seer- og lyttertal, ligesom muligheden for at tildele andre aktører end den nationale station public service-forpligtelsen. Analysen skal indeholde en sammenligning med lignende medievirksomheder, for eksempel på Færøerne og Island.

Den nationale tv- og radiostation får i år i henhold til konto 30.19.17 bevilget 62.521.000 kroner til driften, men stationen har i en årrække også haft en trækningsret i landskassen på 15 millioner kroner, som er udnyttet til sidste krone.

Stationens daglige drift er belastet af denne til stadighed meget høje kassekredit, som forrentes med seks procent om året: De årlige renter på 900.000 kroner bliver modregnet i driftstilskuddet.

Læs "KNR's krise skal frem i lyset"

Læs "Børnetalsmand: KNR tager børnene som gidsler"

Læs "Demokraterne fastholder flere penge til KNR"

Læs "Journalistforening: KNR udsultes"

Naalakkersuisuts medlem for finanser Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit, foreslog tirsdag i forbindelse med Inatsisartuts 2.behandling af finanslovsforslaget for 2013, at KNRs kassekredit i landskassen bliver eftergivet over de næste fire år.

Hvis forslaget finder klangbund i Inatsisartut, vil den nationale station være gældfri i 2016, men vil til gengæld ikke længere kunne bruge landskassen som kassekredit.

Rationaliseringer i KNR
Finans- og Skatteudvalget foreslog allerede sidste år, at en uvildig konsulentvirksomhed med kendskab til såvel mediebranchen og virksomhedsrationalisering skulle kulegrave KNR.

Naalakkersuisut anbefalede dengang, at KNR fik arbejdsro til sine igangværende reformer, men nu har politikerne tabt tålmodigheden med KNR, som i august varslede endnu en sparerunde med fyringer af medarbejdere og indskrænkninger i udsendelserne.

Finans- og Skatteudvalget hilser kovendingen velkommen, og udvalget opfordrer i forbindelse med kulegravningen, at Naalakkersuisut medtage mulige rationaliseringsgevinster i sin eftergivelse af gælden på 15 millioner kroner.

Samtidig vil udvalget have belyst, om KNR kan øge sine indtægtsdækkede virksomheder, så bindingen til landskassen bliver løsnet.