Succes

KNI: Så mange af vores elever skal bestå

I år har KNI haft som mål at øge antallet af elever med 10 procent. Nu har koncernen nået mere end det dobbelte

Elever på handelsskolen i Qaqortoq: Klaus Kleist, Sunaanaaq Taunajik, Paneeraq Thygesen, John Kristiansen, Eli Simonsen, Abigael Ignatiussen, Rosalia Korneliussen, Mario Hermansen, Karla Jeremiassen Larsen, Lucia L. Mølgaard, Ane Marie H. Kristiansen, Gustav Isaksen, Helga Karlsen, Sara Kristoffersen, Beathe Petersen, Naasunnguaq Inûsugtok, Tove-Katrine Egede, Karla Nielsen og Louise Brandt
Offentliggjort

Det går godt for KNI med hensyn til at uddanne koncernens elever.

- Vi tager det antal elever, der er brug for i de kommende år. Der er rift om elevpladserne. I år har vi modtaget 102 ansøgninger. Vi regner med, at 85 procent af eleverne gennemfører uddannelsen. De 15 procent, der falder fra, har problemer med blandt andet sprog, at møde til tiden eller usikkerhed i valg af uddannelse.

Sådan fortæller KNI's HR-chef Käthe Franklin.

Med 1.200 medarbejdere på hel- og deltid er KNI A/S som bekendt en af landets største arbejdspladser. Det indebærer også et ansvar for at udvikle og gennemføre uddannelser.

I år har KNI således haft som mål at øge antallet af elever med 10 procent. Nu har koncernen ifølge HR-chefen nået mere end det dobbelte.

KNI HR står for uddannelse af elever inden for butik, administration og lager - og nu undersøges muligheden for en IT-administrationsuddannelse.

Powered by Labrador CMS