ny fiskerilov
KNAPK frygter for fiskernes fremtid
KNAPK frygter, at 900 fiskere i fiskeriet efter hellefisk kan blive reduceret til en håndfuld fiskere, hvis fiskeriloven ikke bliver ændret
Forslaget til ændring af fiskeriloven får opbakning fra fisker- og fangerorganisationen KNAPK. Det er dog ikke hele forslaget, som får opbakning fra KNAPK, der mener, at kystnære fiskere risikere at stå i dårlige position.
Læs: IA, GA og SIK revser forslag til ny fiskerilov
Inuit Ataqatigiit, Grønlands Arbejdsgiverforening og lønmodtagerorganisationen SIK frygter tab af arbejdspladser, hvis nyt forslag til fiskerilov bliver vedtaget. Det er genindførelse af den såkaldte søstøvle-paragraf, der skaber bekymring. IA fik paragraffen afskaffet før valget og banede vejen for, at investorer, der ikke har direkte forbindelse til fiskeriet, får mulighed for at investere i fiskeriet.
Nu er høringsfristen til lovforslaget udløbet den 6. januar og KNAPK melder nu klart, at de støtter forslaget.
Dårlig skæbne
- Vi har allerede set, hvordan det er gået i fiskeriet efter rejer. Små fiskere i fiskeriet efter rejer er stortset udryddet, hvor kvoten nu er ejet af en lille håndfuld selskaber. Det er derfor tvingende nødvendigt at ændre fiskeriloven igen for at undgå, at over 900 fiskere fiskeriet efter hellefisk lider samme skæbne, siger næstformand i KNAPK Leif Fontaine.
Han mener, at det er overdrevet skepsis med at snakke med lukning af produktionsanlæg. KNAPK mener, at der stadig vil blive fisket samme mængder fisk i det kystnære fiskeri, og det medfører næppe lukninger, mener fiskernes organisation.
Det er dog ikke hele forslaget til ændring af fiskeriloven, der får opbakning fra KNAPK. Kystnære fiskere får ifølge lovforslaget ikke længere mulighed for at investere i produktionsanlæg.
- Produktionsselskaber som Halibut Greenland, KNT, Uummannaq Seafood og Arsuk Food er skabt gennem deltagelse fra fiskere. Vi mener, at man fortsat bør støtte den hjemmehørende befolknings mulighed for at være medejere af produktionsanlæg, siger Leif Fontaine.
Naalakkersuisut har sendt forslag til ændring af fiskeriloven med grundholdningen, at fiskere skal fiske og producenter producere fisk.
GA mener, at afskaffelsen af søstøvle-paragraffen kan bane vejen for, at det kystnære fiskeri ikke længere bliver afhængig af offentlig støtte.