Alting er på spil i disse år.
Uroen eller angsten for endnu
en verdenskrig er tilspidset samt selve krigene, der bliver udført i
virkeligheden i Ukraine og Gaza, giver dig måske en følelse af magtesløshed, og
efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Ikke mindst når det handler om dit kære
land, Grønland og fremtiden.
Alting er på spil i disse år.
Uroen eller angsten for endnu
en verdenskrig er tilspidset samt selve krigene, der bliver udført i
virkeligheden i Ukraine og Gaza, giver dig måske en følelse af magtesløshed, og
efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Ikke mindst når det handler om dit kære
land, Grønland og fremtiden.
Jeg må indrømme, at jeg alene i dette år, hvor den
ualmindeligt intense og store fokus er på Grønland, i mit stille sind ofte har
tænkt, der var engang for mange herrens år siden, da inuit havde evner og
tradioner ... hjælp!
Det er når en alvorlige trussel - eller flere - mod friheden
er på spil, at reflektionerne er på overarbejde.
Sund fornuft
Og dog. Logikken er ganske vist, at evnen til at være
menneskelig og have værdier, er iboende i dig, hvis du har din sunde fornuft i
orden, tænker jeg.
Men ikke alle har sans for den sunde fornuft. Slet ikke dem,
der ønsker krig, ødelæggelse og krænkelser.
Som stamme var vi formet af at være inuit med mange
traditioner og stærk kultur. Nu er vi grønlændere, der har brugt megen krudt på
vores politiske ståsted frem til i dag – og på mange måder tilsidesat vores
kulturelle og sociale værdier i de sidste mange år. Så har vi været underlagt
den danske stats magt, som koloni, der i den grad præger vores samfundsliv
negativt, den dag i dag.
Godt kæmpet
I sidste uge kom den danske statsminister Mette Frederiksen
på visit i Nuuk og gav min generations teenagepiger og kvinder i 1960-erne og
mange år efter, en undskyldning, som hun gjorde sammen med vores regeringsleder
Jens Frederik Nielsen. Vi snakker om fortidens politiske mørke sider under
kolonitiden, hvor grønlandske teenagerpiger og kvinder fik prævention sat op
uden samtykke eller mod deres viden.
De følelsesmæssige eftervirkninger af undskyldningen skaber
genklang, mening og forløsning for mange af os blandt den forurettede part og
hos mange, mange andre, der er tæt på dem.
Det er når en utrættelig kamp udmøntes i handling, hvor en
regeringsleder lægger sig fladt ned og erkender, at datidens politiske ledere
har fejlet, at en undskyldning virker.
Men en undskyldning alene fuldender ikke handlingen, hvis
effekten skal virke tilfredsstillende. Der skal en erstatning til for mange års
svig og smerter. De krænkede har forståeligt nok mange forhåbninger om at det
vil ske.
Jeg kan ikke snakke på vegne af mine søstre om graden af
svig og smerter hos de enkelte. Jeg ved bare at mange af dem, har været igennem
en livslang hård tid. Så at vedkende et ansvar for den skadevoldte, den
krænkede, er en gestus om at sagen ikke stopper her!
Godt kæmpet kvinder!