Klimaforandringer truer verdens kulturarv

Klimaforandringerne tærer hårdt på vor fælles kulturarv, advarer arkæologer. De frygter, at utallige skatte vil forsvinde som følge af den globale opvamrning

Konsekvenserne af den globale opvarmning ses også i Isfjorden ved Ilulissat. Polfoto: Casper Dahlhof
Offentliggjort

Mumier rådner i Sibirien, pyramider forsvinder under sandet i Sudan, og majestætiske mayatempler kollapser.

Det er nogle af klimaforandringernes konsekvenser, og det er stærkt bekymrende, mener flere arkæologer.

For når den globale opvarmning får isen til at smelte, ørkenen til at sprede sig, og havet til at stige, så risikerer utallige skatte fra vor fælles fortid at blive ødelagt, lyder advarslen fra eksperterne.

En af dem er den franske arkæolog Henri-Paul Francfort, som har stået i spidsen for udgravningen af flere store gravkamre i Sibirien.

- Vi ser, hvordan permafrosten, der har beskyttet de mumificerede kroppe indtil nu, smelter, konstaterer Francfort.

Han frygter derfor, at klimaforandringerne vil ødelægge vigtige dele af verdens kulturarv.

- Medmindre vi gør noget forebyggende, vil det snart være for sent, lyder advarslen.

Også den stigende vandstand i havene udgør en trussel, og både i Tanzania og i Bangladesh truer hyppige oversvømmelser med at ødelægge historiske ruiner, der optræder på Unescos Verdensarvsliste.

Uforudsigelige vejrforhold og kraftigere orkaner er en anden væsentlig kilde til bekymring, forklarer den amerikanske arkæolog Dominique Michelet.

Han henviser til Chan Chan i Peru, som er den største præcolumbianske ruinby i Latinamerika. Området har flere gange været udsat for voldsomme oversvømmelser i forbindelse med vejrfænomenet El Niño.

Også mayatemplet Tabasqueno i Mexico blev ødelagt, da to tornadoer ramte i 1995.

- Bygningerne blev simpelthen mættet med vand og kollapsede, forklarer Michelet.

Men ikke kun smeltende is, oversvømmelser og orkaner truer verdens arkæologiske skatte. Også ørkenspredning er et stort problem.

I Sudan æder sanddyngerne sig ind på de mere end 2000 år gamle gravmonumenter nord for Khartoum, og i Oman er to arkæologiske lokaliteter, der kan dateres endnu længere tilbage, allerede helt begravet i sand.

Eksperterne mener ikke, at Unescos hidtidige indsats for at identificere de mest udsatte steder har været vidtgående nok. Derfor slår de nu alarm.

- Arkæologi er en del af den menneskelige hukommelse, siger Henri-Paul Francfort.

- Og derfor kan radikale løsninger være nødvendige for at beskytte fortidens skatte fra klimaforandringer, fastslår han.

De røde lamper blinker altså, men der er lang vej igen. For selv om verdens lande i disse dage er samlet til FN's klimakonference, COP16, i Mexico, så tyder intet på, at resultatet bliver epokegørende.

Det skriver Ritzau.

Powered by Labrador CMS