Klimaet er på farlig kurs for verdens dyr og planter

Da 195 lande underskrev Parisaftalen i 2015, forpligtede de sig til at holde den globale temperaturstigning under 2,0 grader og stræbe mod 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Nu viser et nyt studie, at det har stor betydning for klodens biodiversitet, at landene overholder det løfte.

Det skriver videnskab.dk.

Studiet, som netop er udgivet i tidsskriftet Science, beskriver konsekvenserne af forskellige klimascenarier for over 115.000 dyre- og plantearters udbredelse i år 2100.

- Hvis vi formår at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, vil det være en kæmpe fordel for biodiversiteten, i forhold til hvis temperaturen stiger med 2,0 grader eller mere, siger artiklens hovedforfatter, professor Rachel Warren, som forsker i klimaforandringer på University of East Anglia.

Den globale temperaturstigning
Det førindustrielle niveau henviser til tiden før den industrielle revolution, hvor den menneskeskabte udledning af drivhusgasser og dermed den globale opvarmning endnu ikke havde taget fart.

Ifølge FN’s klimapanel IPCC er den globale gennemsnitstemperatur steget med 0,85 grader i perioden 1880-2012.

Forsker: Vigtige resultater
Professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet er overrasket over resultaterne. Han er ikke selv involveret i studiet, men har læst forskningsartiklen.

- Selvom vi godt ved, at klimaforandringer påvirker biodiversiteten, så er det nyt, at der er så stor forskel på konsekvenserne af 1,5 og 2,0 graders temperaturstigning, siger han og fortsætter:

- Studiet er godt, fordi det inkluderer mange tusinde flere arter, end man tidligere har undersøgt. Og resultaterne er enormt vigtige, fordi de viser, at det gør en forskel, hvor meget vi formår at begrænse den globale opvarmning.

Økosystemer bliver forstyrret
En arts udbredelse er en af de bedste måder at forudsige, hvor stor risikoen er for artens udryddelse. Forklaringen er simpel: Jo mindre et område, en art findes på, jo større er risikoen for udryddelse på grund af eksempelvis tørke, naturkatastrofer eller noget helt tredje.

Og når arters geografiske udbredelse mindskes, påvirker det biodiversiteten.

- Alle arter er forbundet til hinanden, og når der forsvinder arter fra et område, forstyrrer det økosystemet. Det vil mindske biodiversiteten og i sidste ende påvirke mekanismer, som vi mennesker afhænger af, siger Rachel Warren.

Hun nævner som eksempel, at klimaforandringerne mindsker udbredelsen af insekter som bier, svirrefluer og spyfluer, der er blandt de vigtigste bestøvere.

- Insekter er enormt vigtige for økosystemer og mennesker. De bestøver afgrøder og blomster, de er føde for andre dyr, de nedbryder dødt, organisk materiale, og så videre. Hvis vi ønsker at bevare økosystemet i fremtiden, bliver vi nødt til at indfri Parisaftalens målsætninger, siger Rachel Warren.

Klimaforandringer sætter samfundet under pres
Det kan vise sig at blive noget af en udfordring, hvis man spørger Jens-Christian Svenning.

- Vi har ikke en verdensregering, der kan tage fornuftige beslutninger på vegne af os alle, og det gør det svært at nå til enighed. På trods af at vi har talt om global opvarmning i mere end 20 år, ligger udledningen af drivhusgasser konsekvent langt over de optimistiske scenarier, siger han.

- Men det er ikke umuligt, og det er afsindigt vigtigt at arbejde hen imod målet. Hvis vi får en temperaturstigning på 3,2 eller 4,5 grader, vil det ikke bare sætte biodiversiteten, men hele vores samfund under et ekstremt pres. Der er masser af gode grunde til at mindske stigningen mest muligt, siger Jens-Christian Svenning.

Hvad gør vi?
For at opfylde Parisaftalen skal landene arbejde for at sænke udledningen af drivhusgasser, og der er ifølge Rachel Warren tre ting, man kan gøre i den forbindelse:

Skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.
Reducere energiforbruget.
Mindske rydningen af skove.

Jens-Christian Svenning er enig, men forholder sig skeptisk omkring, hvorvidt det er muligt at reducere det samlede energiforbrug.

- Vi er i en situation, hvor befolkningstallet stiger voldsomt, og man kan ikke få folk til at holde op med at bruge energi. Man kan til gengæld sørge for, at energien bruges mere effektivt, og at energikilderne forurener mindre. Men det er nødvendigt, at vi investerer uendeligt meget mere i det og tager det langt mere seriøst end hidtil, siger han.