Klimaændringer udfordrer Qaanaaq
Mange bygninger i Qaanaaq rammes af sætningsskader, når permafrosten smelter, men der er ingen risiko for, at byen skrider i vandet, siger forsker
Klimaændringer og især smeltende permafrost giver store udfordringer i Qaanaaq, hvor det især går ud over bygninger og veje. Det fortæller teknisk direktør i Avannaata Kommunia Karl Madsen til Sermitsiaq.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
– Problemet med permafrost i Qaanaaq er relativt stort. Mange bygninger i byen er ramt af skader fra smeltende permafrost, og det er ganske normalt at bygninger står og bevæger sig mellem årstiderne. Der som regel tale om sætningsskader, ruder der revner, døre der ikke kan lukkes og så videre, siger han.
Private boliger
Flere private boliger i Qaanaaq er hårdt ramt af sætningsskader, når permafrosten tør. Og folk har ikke råd til at skifte deres hus ud eller bygge nyt et andet sted.
Det har blandt andet ramt tømrer Orla Kleist, der flere gange om året må dørkarme og justere dem, så dørene fortsat kan bruges. Huset slår sprækker, så vind og kulde kommer ind – og i soveværelset har Kleist monteret senge på justerbare bjælker.
– Så vi i det mindste kan ligge vandret, fortalte Orla Kleist til Sermitsiaq for et par uge siden. (Se Sermitsiaq 2021/31)
Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: