Tanbreez' projektet

Klar til høringsmøder i Sydgrønland

Naalakkersuisut holder sammen med Kommune Kujalleq høringsmøder i Qaqortoq, Alluitsup Paa, Nanortalik og Narsaq

Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard er snart på vej til Sydgrønland
Offentliggjort

Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut holder sammen med Kommune Kujalleq offentlige høringsmøder i Sydgrønland 17. til 19. november.

Der vil til møderne være en gennemgang af såvel selskabet Tanbreez’ projektets miljøvurdering samt vurdering af projektets samfundsmæssige konsekvenser.

- På baggrund heraf vil der være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til både selskabets repræsentanter, de uafhængige miljøeksperter fra Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik og Det Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) samt til de deltagende politikere, oplyser Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked.

Der vil blive taget referat fra møderne. Referatet vil indgå som en del af høringsmaterialet, som forelægges for Naalakkersuisut, inden der træffes beslutning om en udnyttelsestilladelse.

Det komplette høringsmateriale kan findes her

Høringssvar skal fremsendes senest 2. december 2013 til BMP@nanoq.gl

Program for møderne:

  • Søndag 17. november kl. 14.00 i forsamlingshuset i Qaqortoq
  • Mandag den 18. november kl. 10.00 i Alluitsup Paa
  • Mandag den 18. november kl. 19.30 i forsamlingshuset i Nanortalik
  • Tirsdag den 19. november kl. 19.30 i forsamlingshuset i Narsaq.
Powered by Labrador CMS