Klagebrev: Patienthjem får hård kritik

30 patienter har i en fællesskrivelse klaget til Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris J. Jensen, fordi de mener, at forholdene på patienthjemmet i København er under al kritik.

Suka K. Frederiksen er blandt de 30 patienter, som har klaget over forholdene på patienthjemmet i København.
Offentliggjort

Kritikken preller stort set af på Doris J. Jensen, der kun på enkelte punkter vil give klagerne medhold. Hun inviterer imidlertid de mange klagere til et dialogmøde.

De står bag klagen

Alibinus Bourup
Saramine L.Martinsen
Jens Fleisher
Sabine Lange
Karoline Bourup
Katrine Jensen
Gerhardt Petersen
David Joelsen
Sofie Tittussen
Rimdahl Kronvold
Marie Olsen
Pavia Olsen
Karen K.Petersen
Paneeraq Jørgensen
Hans Jakobsen
Per Åge Johansen
John Larsen
Arne Jensen
Isak Møller
Henriette Simonsen
Eliseas Lyberth
Johan Peter Abelsen
Arnannguaq Møller Zeeb
Rosa Lyberth
Siverth P.Sethsen
Regine Egede
Birthe Petersen
Nûno Josefsen
Hans Olsen
Suka K.Frederiksen (sekretær)

Blandt de 30 personer, der står bag klagen, er Suka K. Frederiksen, tidligere naalakkersuisoq, som har haft rollen som sekretær på klageskrivelsen.

Sygeplejerskerne

- Der pågår masser af administrativ arbejde, og der afsættes ikke tid til patienterne, der bor i huset. Hvis man eksempelvis kommer ind til sygeplejerskerne er de alle i gang med telefonsamtaler. De skal da

tage vare på de patienter der bor i hjemmet. Men de arbejder som kontorassistenter alle sammen. Hvorfor er det ikke kontorpersonale, der varetager kontorarbejdet, lyder et af kritikpunkterne som er landet i sundhedsdepartementet.

I sit svar har Doris J. Jensen valgt at tydeliggøre rammerne for patienthjemmet, for at udrydde visse misforståelser.

Ikke et sygehus

- Det Grønlandske Patienthjem er ikke at betragte som et sygehus, men som et midlertidigt hjem for ambulante eller færdigbehandlede patienter. Patienthjemmets sygeplejefaglige bistand er svarende til en kommunal hjemmepleje, understreger Doris J. Jensen, der imidlertid indrømmer, at der i pereioder kan være kapacitets- og personalemæssige udfordringer.

- En naturlig del af sygeplejerskernes opgaver er udover pleje og omsorg også administrative opgaver, der er tilknyttet til sygeplejen – eksempelvis bestilling af medicin, opfølgning på bebhandlingsforløb for patienter og jornalføring, oplyser Doris J. Jensen, der samtidig understreger, at sygeplejerskerne ved lov er forpligtet til at dokumentere deres arbejde.

Journal-udfordringer

Klagerne undrer sig over, at samarbejdet mellem Sana og Rigshospitalet er så dårligt.

- Journaler, der ikke når frem, selv om de er vigtige for behandlingen, er et andet klagepunkt.

Her indrømmer Doris J. Jensen, at samarbejdet ikke fungerer tilfredsstillende. Forklaringen er, at Region Hovedstaden har udskiftet sit journalsystem.

- Der arbejdes i dialog med Region Hovedstaden på at få forbedret arbejdsgangene herfor snarest, lover Naalakkersuisoq for Sundhed.

Kosten er for ringe

Klagerne er også utilfredse med kosten, som de finder usund. Desuden efterlyser man varieret kost. Desuden peger man direkte på køkkenpersonalet, der kommer fra Thailand.

- Det er nødvendigt med grønlandsk køkkenpersonale, fastslår klagerne.

Dette punkt undlader Doris J. Jensen at kommentere, men oplyser, at maden er underlagt nogle myndighedskrav, der begrænser muligheden for blandt andet at serveret grønlandsk mad.

Klagerne er også utilfredse med kørselsordningen og peger på, at ledsagere eksempelvis ikke må køre med i en taxa.

Powered by Labrador CMS