Julegudstjeneste
Kirkens alter omdannet til ’Bethlehem’
Menighedsrepræsentationen i Aasiaat har opført teaterforestilling i kirken
Skole, børnehaver og GU i Aasiaat har holdt julegudstjeneste tirsdag, torsdag og fredag. Gudstjenesten er i år udvidet med teaterforestillingen, hvor scenen er kirkens alter.
Det var teaterforestillingen ’Jesu fødsel’, der blev vist i kirken i Aasiaat, hvor skuespillerne er medlemmer af menighedsrepræsentationen.
Utraditionel prædiken
Selve gudstjenesten for børnehavebørn, skoleelever og gymnasieelever blev også gennemført utraditionelt.
- Min prædiken var ikke skrevet ned. Prædiken foregik heller ikke fra talerstolen, men foregik gennem samtale med børn og unge og handlede om jesu fødsel, fortæller præst i Aasiaat Paneeraq Siegstad Munk.
Nu er der juleferie for skoler og GU i Aasiaat, og præstegældet i Aasiaat benytter lejligheden til at ønske alle en god jul og et godt nytår.