Kirke-gebyr
Kirken vil indføre gebyrer
Det kan komme til at koste en skoleklasse penge, hvis man ønsker at besøge en kirke uden for normal ”åbningstid”, hvor der ikke er en kirkelig handling.
Det fremgår af høringsmateriale, som Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har sendt i høring.
Lovjusteringer
Kirkeloven skal justeres på en række punkter, men ud over justeringer er der også blevet indsat en ny paragraf om gebyrer.
Det fremgår, at menighedsrepræsentationerne kan opkræve gebyr i de tilfælde, hvor de bliver tilkaldt uden for de normale kirkelige handlingers tid.
Som eksempler nævnes skoleklasser og turister, som gerne vil have kirken vist frem, eller i tilfælde af at nogen måtte ønsker at afholde en koncert eller lignende i kirkerummet.
- Størrelsen af gebyret skal modsvare omkostningerne, der er forbundet med den konkrete ydelse. Det kan blandt andet omfatte udgifter til vand, varme, strøm og udgifter til løn. Gebyret tilfalder menighedsplejen på stedet. Dette betyder, at pengene tilfalder den enkelte kirke, står der i bemærkningerne til lovforslaget.
Gebyrets størrelse
Hvis loven vedtages, bemyndiges Naalakkersuisut til at fastsætte regler om gebyrernes størrelse, hedder det.
Loven skal efter planen træde i kraft den 1. juli 2018, hvis den vedtages under forårssamlingen 2018.
Læs også: Ny kirkelov opererer med kun to provster