råstoffer

Kirkegaard: Tanbreez er ikke blevet afvist

Reuters har misforstået, når nyhedsbureauet skriver, at projektet i Killavaat Alannguat er blevet afvist. Men selvstyret kræver yderligere arbejde, før projektet kan få de endelige tilladelser

- Vi vil fortsætte forhandlingerne om en udnyttelsestilladelse, men vil stille krav om yderligere miljø- og samfundsundersøgelser af oparbejdningsprocessen, siger Jens-Erik Kirkegaard i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG
Offentliggjort

Tanbreez-projektet i Killavaat Alannguat (på dansk: Kringlerne) er ikke blevet afvist, som det britiske nyhedsbureau Reuters tirsdag skrev på baggrund af et interview med formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut.

Forbavselsen kom frem, da Demokraterne tidligere i dag onsdag på baggrund af telegrammet spurgte Naalakkersuisut i et paragraf 37-spørgsmål, om det virkelig kunne være rigtigt, at Grønland takker nej til mineprojekter.

Men naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard fra Siumut afviser, at det skulle være tilfældet.

- Grønland er meget interesseret i at udvikles, men det skal ske på en måde, så Grønland også har fordele af projektet. Vi vil fortsætte forhandlingerne om en udnyttelsestilladelse, men vil stille krav om yderligere miljø- og samfundsundersøgelser af oparbejdningsprocessen, siger Jens-Erik Kirkegaard i et skriftligt svar til Sermitsiaq.AG.

Læs "D: Har Aleqa afvist Tanbreez?"

Der er opstået knaster
Der er nemlig opstået knaster i forbindelse med de redegørelser, som Tanbreez har sendt ind i forbindelse med ansøgningen om at få lov til at udvinde sjældne jordarter i Killavaat Alannguat.

Selvstyret finder at både VSB-redegørelsen (vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed, red.) og VVM-redegørelsen (om miljø, red.) er mangelfulde, fordi de bygger på, at oparbejdningen skal foregå i udlandet.

- Selve den kemiske adskillelse af eudialytten i de forskellige produktdele kan ikke ske i Grønland, både af miljømæssige eller rentabilitetsgrunde. For eksempel skulle vi importere en masse syre, faktisk væsentligt mere end vi ender med at eksportere af produkt, har Tanbreez-ejeren Greg Barnes tidligere sagt til avisen Sermitsiaq.

Men et kardinalpunkt i råstofloven er, at flest muligt af processerne skal ske i Grønland, så det ikke ender som i flere lande i Afrika, hvor størstedelen af værdistigningen sker i udlandet.

Samtidig er der mange - ofte meget specialiserede og højtlønnede - arbejdspladser i oparbejdningen. Typisk det dobbelte antal som beskæftiges i selve minen. I tilfældet Tanbreez, ville det grønlandske samfund gå glip af skatten fra omkring 160 lønmodtagere samt beskatningen og royalty af det forarbejdede produkt.

Derfor har selvstyret besluttet at den overordnede udnyttelsestilladelse, som Tanbreez skal bruge til at tiltrække investorer, godt kan gives, hvis parterne kan blive enige om teksten.

Bygge- og driftstilladelser
Men egentlige bygge- og driftstilladelser må vente på, at Tanbreez har forbedret VVM- og VSB-redegørelserne med en tilbundsgående undersøgelse af, hvad konsekvenserne for samfund, miljø og rentabilitet ville være, hvis oparbejdningen sker i Grønland.

Tanbreez-projektet fokuserer - i modsætning til Greenland Energy and Minerals (GME) projekt tæt på Narsaq - på de såkaldte ’tunge’ sjældne jordarter, som er mere værd end 'lette', som GME sammen med uran har øje på.

Området ved Killavaat Alannguat kan være den største forekomst af disse i verden, men det kræver investeringer på 3-4 milliarder kroner at starte en mine, vurderer Tanbreez.

I den nuværende projektbeskrivelse er der kun beskrevet en simpel magnetisk separation af feldspat, eudialyt (hvorfra de sjældne jordarter så senere udvindes ved kemisk oparbejdning, red.) og restprodukt i Grønland.

Reuters-telegrammet, hvor Tanbreez-misforståelsen opstod, citerer kun indirekte Aleqa Hammond for oplysningen, i forbindelse med en udredning om, hvordan sjældne jordarter i Grønland kan være med til at bryde Kinas monopol.

Den præcise ordlyd er:

'Grønland har afslået Tanbreez Minings, datterselskab af Australia's Rimbal Pty Ltd, ansøgning om at udvinde sjældne jordarter, da det ikke har kunnet leve op til alle sundheds- og sikkerhedskrav. En ny ansøgning ville kunne godkendes i indeværende regeringsperiode, som slutter i 2017, siger Hammond'.

Læs Reuters' artikel ”Interview - Greenland eyes mines as melting ice cap unlocks mineral riches”

Powered by Labrador CMS