Kinesisk for begyndere

Ni hao i Nuuk! Mange forbereder sig allerede nu til fremtidens ris-fællesskab. De bruger fritiden på at lære kinesisk

Ni hao! Måske skal disse skolebørn i fremtiden kan lære at sige 'goddag' på kinesisk. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Tusindvis af kinesere forventes de kommende år at sætte kurs mod de grønlandske kyster for blandt andet at arbejde i mineindustrien.

Kineserne kan næppe ét ord grønlandsk. Absolut intet dansk. Og formentlig kun få brokker engelsk. Hvis vi skal kommunikere med dem, vil det derfor være en god idé at lære mandarin.

Og faktisk er der flere og flere, som har taget udfordringen op og givet sig i kast med at bryde den svære sprogkode. Især blandt veluddannede voksne er det blevet en trend at lære kinesisk i fritiden.

– Det er faktisk blevet ret populært, bekræfter fritidskonsulent Uullat Geisler fra Kommuneqarfik Sermersooq.

Og nu begynder børnene også langsomt at følge trop. Da der i efteråret blev oprettet et fritidshold for skolebørn, meldte 24 drenge og piger sig. Men desværre dukkede der kun en håndfuld op, da det blev alvor, fortæller læreren, Qian Zeng.

– Jeg tror desværre, at vi kom lidt skævt fra start med børneholdet. Egentlig skulle vi være begyndt i oktober, men der var jeg på ferie, og i stedet kom vi så i gang i januar, og der var så faldet en del af børnene fra. Men jeg vil gerne opfordre dem til
at komme til timerne nu. Vi har det rigtigt sjovt, og mine elever gør faktisk store fremskridt. De er meget dygtige, tilføjer Qian Zeng.

Læs hele historien, og se hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Nuuk Ugeavis kan du hente gratis her:

Powered by Labrador CMS