rigsfælleskabet
Kim Kielsen skal mødes med Løkke for at drøfte Rigsfællesskabet
Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, mødes den 13.-14. juni med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen og den færøske Lagmand Aksel V. Johannesen i et årligt møde, hvor Rigsfællesskabet er på dagsordnen.
På tirsdag mødes de tre repræsentanter for Grønland, Danmark og Færøerne på Bornholm og Christiansø.
Mødet er en årlig tradition, hvor de tre ledere skal diskutere Rigsfællesskabet og hvordan samarbejdet kan udvikles.
LÆS OGSÅ: Tager brodden af debatten: Forfatningsarbejde skal ske i to trin
Det oplyser Naalakkersuisut på sin hjemmeside.
- Jeg glæder mig meget til at mødes igen med min danske og færøske kollega, siger Kim Kielsen.
Miljøoprydning
Naalakkersuisut og Det Færøske Landsstyre er blevet enige om at få ryddet op efter gamle færøske fiskeristationer.
Arbejdet med en grønlandsk grundlov er igang
Derfor oplyser Naalakkersuisut, at miljøoprydning i Grønland "helt sikkert også vil være et emne, som Kim Kielsen vil berøre på rigsmødet."
Sidste rigsmøde blev afholdt i Grønland i 2016.