Annonce
ildebefindende
Kim Kielsen skal holde sig i ro
Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen blev kørt til Rigshospitalet ved åbningen af Folketinget. - Han har det efter omstændighederne fint, men han skal holde sig i ro i de kommende dage, oplyser Selvstyret
Kim Kielsen blev undersøgt på Rigshospitalet i dag, tirsdag, efter han tidligere på dagen måtte forlade åbningen af Folketinget og blev kørt væk med ambulance.
Annonce
- Han har det efter omstændighederne fint. Han er blevet undersøgt på Rigshospitalet, og der var ingen tegn på, at der skulle være noget galt. Undersøgelserne viste, at der måske var en nerve i klemme, siger Selvstyrets informationschef, Paornánguaq Kleist, til Sermitsiaq.AG.
Læs: Medie: Kim Kielsen kørt væk i ambulance
Hun oplyser, at Kim Kielsen er blevet bedt om at holde sig i ro i de kommende dage.
- Han er allerede klar til at blive udskrevet fra Rigshospitalet, lyder det fra Paornánguaq Kleist.