Konference

Kim: Der skal ryddes op i bygderne

Der skal være slut med at brænde affald i det fri. Det sagde Kim Kielsen (S) på dagens konference om bygder.

Napasoq affald
Offentliggjort

Der skal styr på skraldet i bygderne.

Det fastslog Kim Kielsen (S) i sin egenskab som naalakkersiusoq for miljø på dagens konference om bygdernes fremtid.

- Vi har et stort efterslæb på oprydning af dumpe. Forbrændingsanlæg i bygderne fungerer ikke, så affald bliver samlet og brændt i det fri, sagde han og fastslog:

- Det kan vi ikke være bekendt.

Men det er dyrt for kommunerne at få skabt effektive og miljørigtige affaldsløsninger. Derfor vil Naalakkersuisut sørge for en pose penge til formålet.

Det skal ske ved at etablere en miljøfond.

- Det vil vi eksempelvis sikre ved, at der afsættes midler til at tage hånd om de affaldsprodukter, som de importerede varer skaber, sagde Kim Kielsen (S).

Samtidig fastslog han, at affald er alles ansvar.

Powered by Labrador CMS