Kiista P. Isaksen: Usande påstande om strejke
Borgmesteren i Kommune Kujalleq kan hverken genkende beskrivelsen af omfanget af fredagens arbejdsnedlæggelse eller af årsagerne til den.

Forgangne fredag fortalte Sermitsiaq.AG om en arbejdsnedlæggelse i Kommune Kujalleq, som skulle omfatte samtlige medarbejdere på børn- og ungeområdet, hvilket skulle være mellem 20 og 30 personer. Men det kan borgmester i Kommune Kujalleq, Kiista P. Isaksen (S) ikke genkende.
- Det ærgrer mig, at man gennem medierne fremkommer med usande påstande, efter som det er slet ikke gavner kommunen og borgerne, når oppositionen drager nytte af usande påstande og dermed atter fremkommer med usande påstande, da man som folkevalgt er essentielt at skulle forvalte på ærlig vis, siger hun i en pressemeddelelse.
- Jeg har måttet hente oplysninger om sagen vedr. fritagelse af fagchefen efter sagen blev fremlagt i pressen, og jeg skal præcisere, at der er tale om en fritagelse og ikke en afskedigelse, og at der ikke er tale om nedlæggelse af 20-30 medarbejdere, men at der var under fem medarbejdere, der havde nedlagt deres arbejde, og jeg kan ikke udtale mig nærmere om sagen, efter som borgmesteren ikke må komme med udtalelser om enkelte personsager.
Afviser IA-kritik
Lørdag gik Inuit Ataqatigiit ud med en kritik af kommunen blandt andet på baggrund af artiklen i Sermitsiaq.AG.
- Vi må stille spørgsmålet; hvorfor bliver en af kollegaerne skattet medarbejder fyret? Der må være meget tungtvejende grunde til at så mange medarbejdere modigt, har besluttet at nedlægge arbejdet, siger IA's medlem af kommunalbestyrelsen, Stine Egede i en pressemeddelelse. Samtidig kritiserer hun, at en nylig indført whistleblowerordning ifølge hende ikke er kommet til offentlighedens kendskab.
Heller ikke det billede kan borgmesteren genkende.
- Ud over offentliggørelsen om ordningen i forbindelse med radiotransmitterede kommunalbestyrelsesmøde i februar måned, var der orientering om ordningen under et borgermøde i Qaqortoq, hvilken er også planen til kommende borgermøder både i Narsaq og Nanortalik.
- Jeg skal dog i den forbindelse præcisere, at ordningen gælder for de kommunale ansatte, da IA´s udtalelser kunne forstås som, at ordningen også gælder for borgerne.
- Forvaltning efter reglerne
Stina Egede omtaler ligeledes, at der ved en demonstration i forbindelse med et kommunalbestyrelsesmøde stod 'korruption' på et skilt.
- Der foregår en forvaltningen efter juridiske forskrifter, og derfor er der slet ingen grund til den slags insinuationer, og vi har kontaktet den gruppe af borgere og spurgte, hvad grundlaget var for der stod på skiltet, og vi bad dem om at med en underretning såfremt der foregik korruption i kommunale forvaltning. De har til dags dato ikke givet lyd fra sig. Men kommunen har slet ingen grund til at være bange, da forvaltningen foregår lige efter juridiske forskrifter, lyder Kiista P. Isaksens kommentar til den episode.