Kielsens hovedpine: Saras exit kan true Siumut
Stemningen mellem IA´s top og Demokraternes ledelse har længe været på frysepunktet. Sara Olsvigs afgang kan føre til en optøning, som med tiden kan true Kielsens herredømme.
Sara Olsvigs bratte afgang fra politik kan på sigt udløse en ny parlamentarisk situation og åbne op for nye samarbejdsmønstre i Inatsisartut.
Det skriver avisen AG.
Situationen er paradoksal for Kim Kielsen.
Kan blive en trussel
Egentlig burde han, rent parlamentarisk, kunne glæde sig over, at IA nu har mistet en populær formand og de seneste to valgs største stemmesluger. Men vurderingen er den modsatte: At det forestående formandsskifte i IA kan blive en trussel for ham og Siumuts aktuelle førsteret til magten.
Dermed kan vejen nemlig blive banet for et tættere samarbejde for IA og Demokraterne, vurderer AG´s kilder.
Længe har det været åbenbart for de fleste, at kemien mellem Sara Olsvig og Demokraternes topfolk ikke var i top. Selv udtrykte hun det sådan her i AG for nogle uger siden:
- Gennemgående har vi oplevet en tilsvining af IA på Demokraternes Facebook-sider. Og Niels Thomsen bruger taletid på at skælde ud på vores parti.
Læs allerede artiklen i den seneste AG som e-avis. Få adgang til avisen via linket herunder: