dyremishandling

Kat bundet i frostvejr - og aflivet

Som følge af svære forfrysninger er en kat i Nuuk blevet aflivet, oplyser Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Katten blev fundet bundet til en trappe i Nuuks bydel Qinngorput
Offentliggjort

Om det var ondskab eller manglende omtanke vides ikke, men resultatet er det samme for den lille kat, der blev fundet bundet til en trappe i Nuuks bydel Qinngorput og efterladt alene i frostvejret.

Da nogle forbipasserende fandt den, havde den pådraget sig så svære forfrysninger, at den ikke stod til at redde, men måtte aflives.

- Hændelse er politianmeldt. Det er en overtrædelse af Dyreværnsloven at efterlade en kat på den måde. Dyr skal behandles omsorgsfuldt og beskyttes mod smerte og lidelse. Katten har uden tvivl været igennem forfærdelige lidelser på grund af menneskers manglende ansvarstagen, skriver Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland, VFMG.

Læs "Dyrplageri i Nuuk"

- Vi opfordrer alle til at passe godt på deres kæledyr. Og husk forældre har ansvaret for, at deres børn behandler dyrene ordenligt. Hvis man vil skille sig af med et kæledyr, skal dette gøres på forsvarlig vis, for eksempel ved at kontakte kommunens hundeinspektør. Herreløse dyr i Nuuk kan efter aftale indleveres til Dyrenes Venner, oplyser VFMG.

Powered by Labrador CMS