Kaskelothvalers sprog skal afkodes

For første gang vil et forskningsprojekt undersøge og forene alle de forskellige komponenter, der udgør kaskelothvalernes kommunikation – deres naturlige lyde og sprog, bevægelser og opførsel.

Forskerne ved allerede, at kaskelothvaler både har et fælles sprog og deres egne dialekter, som de bruger til at fortælle fremmede ved møder i oceanerne, om de og deres familiegruppe eksempelvis hører til i Caribien eller Atlanten.

Men betydningen af de enkelte kliklyde, som udgør hvalernes sprog, skal nu sættes i sammenhæng – også med deres fysiske opførsel, når de kommunikerer.

Det foregår i et nyt forskningsprojekt med støtte fra Det Frie Forskningsråd.

Forskernes undersøgelser vil foregå ud for øen Dominica i Caribien, hvor der lever over 400 kaskelothvaler. Fire-fem hvaler - alle fra samme, men dagligt skiftende familiegrupper - skal studeres.

Hvalerne følges fra overfladen ned i dybet
Projektet kan kun lade sig gøre med en kombination af alt det nyeste teknologiske udstyr fra Århus Universitet og forskeren Shane Geros ekspertviden. Shane Gero er fra Canada og har i over ti år fulgt kaskelotfamilier i Caribien tæt på. Han ved derfor meget om hvalernes sociale adfærd, familiegrupper, bevægelsesmønstre, individuelle DNA og deres overordnede kommunikation.

- Vi er nu i stand til både at optage hvalerne i overfladen og hele vejen nedad i dybet. Samtidig kan vi studere hvalernes stilling i vandet, når de hviler, kommunikerer med deres unger eller advarer familiegruppen om fare, siger Shane Gero.

Han arbejder de næste to et halvt år som postdoc på Århus Universitet i samarbejde med professor Peter Teglberg Madsen ved Institut for Bioscience – Zoofysiologi og står for projektet. Feltarbejdet til havs vil foregå i april og maj i år og 2015.

Fra en lille båd sætter Shane Gero og hjælpere ud fra tropekysten. Opgaven er ved hjælp af fire sugekopper at få sat en akustisk målepakke fast på ryggen af hvalerne, når de er ved overfladen. Det sker ved hjælp af en 10 meter lang stang.

Den akustiske målepakke måler ved hjælp af accelerometre, magnetometre og tryksensorer både bevægelser, hastigheder og dybder, og den registrerer hvalernes positioner samt de lyde, hvalerne producerer.

- Hvalerne mærker ikke de 200-grams instrumenter, der suger sig fast på deres ryg og efter 48 timer løsner sig igen ved overfladen. Når målepakken har løsnet sig, udsender den et radiosignal, så vi kan finde og hente den. Vi trækker oplysningerne ud og kan bagefter genbruge de 50.000 kroner dyre 'DTags' på andre hvaler, siger Shane Gero.

Hidtil har der primært været fokus på hvalernes kommunikation, når de reagerer på lydpåvirkning fra mennesker. Det kan for eksempel være, når der fyres luftkanoner af i forbindelse med olie-gas efterforskning til havs, eller når hvalerne påvirkes af u-bådes sonarsystemer.

Kaskelothvalerne har sprognæse
Det nye projekt skal detaljeret gå i dybden med kaskelothvalernes forskellige kommunikation. Forskerne ved allerede, at kaskelothvaler har forskellige udtryksmåder – alt efter situation og det sted i verdenshavene, hvor de lever:

»Hvalerne har et sprogudtryk, når de præsenterer sig som kulturel gruppe - altså fortæller om de kommer fra for eksempel Caribien eller Atlanterhavet; og et andet, når de kommunikerer indenfor deres familie eller markerer sig helt individuelt,« forklarer Shane Gero.

Han demonstrerer selv ved at efterligne hvalernes forskellige kliklyde, kaldet 'codaer' – en slags morsesignaler:

- Klik-klik-klik-klik-klik. Fem hurtige lyde i rap kender vi fra alle kaskelothvaler uanset, hvor i verden de kommer fra. Mens lyden klik-klik… klik-klik-klik er mere individuel og også kan udsendes i meget forskellige styrker og frekvenser.

Forskeren sammenligner det med de kulturelle forskelle i menneskesprog: Ens familietilhørsforhold er vigtigst for eksempel i Japan, og derfor siger man her efternavnet først, mens man i Danmark opfatter sig mere som et individ og derfor siger sit personlige fornavn først.

Kaskelothvaler har dyrerigets højeste lyd
Kaskelothvaler bruger deres morsesprog ved eller tæt på overfladen og ekkolokalisering i dybet.

- Når jagten går ind på hvalernes primære føde, dybhavsblæksprutter, nede i dybet, skifter de over til ekkolokalisering. Denne jagtlyd er deres vigtigste våben nede i mørket, hvor synet ikke dur til meget. Kaskelothvalernes ekkolokaliseringslyde i dybet sendes ud som et slags lydskud i en meget snæver vinkel og kan finde blæksprutter på op til 500 meters afstand, fortæller Shane Gero.

Lyden har en af de højeste decibel i dyreriget – og det mest kraftfulde sonarsystem.

Hvalerne taler dialekter og familiesprog
For at få maksimalt udbytte af det kommende projekt er det vigtigt på forhånd at lære hvalfamilierne i området at kende og helst kunne identificere flere.

- Jeg har i årevis fulgt hvalerne med kikkert fra småbåde og taget fotos af deres finner til at identificere hvalerne. I havoverfladen har jeg indsamlet afstødte hudflager, som vi har kunnet tage DNA-prøver fra. Desuden har vi indsamlet prøver af deres afføring, der fortæller om fødeindtaget, siger Shane Gero.

. Kaskelothvaler lever i tætte flokke på op til 14 medlemmer, der kun består af hunner og unger. Derfor er deres mest anvendte sprog familiesproget. Vi skal lytte til og tolke på de finere nuancer i hvalernes sprog, mens de hviler, kalder på unger, signalerer fare med mere, siger Shane Gero.

Han mener, at resultaterne og metoderne fra projektet vil kunne bruges til forskning i andre dyrearter til at lære mere både om deres kommunikation og adfærd.

Denne artikel er bragt efter aftale med Videnskab.dk. Historien er oprindeligt fra Videnskab.dk og er skrevet af Ulla Lund.