nedbrud
Kangerlussuaq gik i sort
Atlantlufthavnen og byen var plaget af flere strømnedbrud, hvilket ramte flyafgangene og detailhandlen
– Jeg håber, du har kontanter med, fordi vi er helt nede!
Sådan lød det i cafeteriet og flere souvenirbutikker i atlantlufthavnen i Kangerlussuaq klokken 10 torsdag. Årsagen var, at byen og lufthavnen var uden strøm.
Allerede klokken fem om morgenen gik den første melding om, at det var galt. Herefter kom strømmen igen. Dog for at forsvinde igen.
Strømafbrydelserne skete ifølge en receptionist i lufthavnen tre gange indtil klokken 10. Herefter så alt ud til at fungere igen op til det store rykind af passagerer, som skulle med atlantflyveren mod København omkring klokken 13.
Men fornøjelsen var kortvarig. Fordi da passagerne skulle til at gå igennem sikkerhedskontrollen, røg strømmen igen. Der blev ikke givet nogen forklaring i lufthavnen bl.a. om årsagen til strømnedbruddet.
Flere af de security-medarbejdere, som Sermitsiaq.AG talte med, forklarede strømnedbruddet med, at der var gået ild i en generator. Og tilsyneladende var der altså ikke lige en nødgenerator til at tage over.
Mørklægningen fik securityfolkene og baggagemedarbejderne til at smøge ærmerne op. For de elektroniske apparater til at tjekke passager og transportere baggage virkede ikke uden strøm. Derfor måtte passagerne skrive under på, at det var i orden, at al deres baggage blev åbnet og tjekket for dets indhold. De der ikke skrev under måtte indvillige i, at deres baggage i så ville ankomme til København nogle dage senere.
Securityfolkene fik travlt
Securityfolkene fik travlt med at oprette en ny kø og kontrollere passagerne og deres håndbaggage på gammeldags maner. Det inkluderede visitation af alle passagerer fra den ældste til den yngste. Alt imens rendte håndbagagefolkene frem og tilbage med kufferter i favnen.
Medarbejderne i taxfree-shoppen kunne blot se på. De måtte rulle gitteret for butikken trods en kødrand af passagerer, der ellers kunne spæde godt i det taxfree-salg.
Trods besværlighederne blev det gode humør bevaret. Flere af security- og baggagemedarbejdere fiskede deres mobiltelefoner frem og tog billeder af den særegne arbejdsdag. På toiletterne, der lå henslængt i komplet mørke, stod de mandlige passager og spøgte med, hvorvidt de krydsede tisstråler eller nu ramte hinanden.
Første officielle forklaring om nedbruddet blev givet af en betjent, der gik op på en trappe i checkin-området.
Han kendte ikke årsagen til nedbruddet, men beroligede med, at folk skam nok skulle komme i luften – blot noget senere.
– Hvornår?, ville en kvinde straks vide.
– Det frygtede jeg nogle af jer ville spørge, smilede betjenten, og slog ud med armene.
– Det er ikke til at sige, og jeg vil nødig love noget, som viser sig ikke at holde. Men alle i lufthavnen arbejder på højtryk og sætter stor pris på, I tager situationen så flot.
Men fordi kufferterne skulle undersøges manuelt af baggagemedarbejderne, betød det også, at flyet i henhold til de europæiske sikkerhedsregler ikke var at regne for 100 procent sikkert forklarede betjenten.
Det betød, at passagerne altså skulle væbne sig med mere tålmodighed, fordi i Kastrup Lufthavn skulle flyet lande i en gate længere væk end normalt.
Da de sidste passager var ved at være checket ind i Kangerlussuaq til atlantflyverens afgang mod Kastrup, lød en sirene pludselig omkring klokken 13.30. Og smil spredte sig på lufthavnsmedarbejdernes læber. Et signal om at strømmen var oppe at køre igen.
Gitteret fra taxfree-shoppen rullede straks op, og medarbejderne sprang om bag disken. Omtrent ti passagerne nåede at forsyne sig med skattefrie sprutflasker og smøger, før de gik om bord på norsaq´en, der trods strømnedbruddet formåede blot at ankomme 50 minutter senere end planlagt til lufthavnen i Kastrup.